Hvornår skal min virksomhed bogføre digitalt?
Den nye bogføringslov stiller krav om digital bogføring. Men hvornår gælder det fra og hvad kan du gøre allerede nu?
Den 1. juli 2022 trådte den nye bogføringslov formelt i kraft i Danmark. Den helt store ændring er kravet om digital bogføring. For at sikre at alle kan nå at omstille sig, bliver kravene indført gradvist.
Tidsplan for kravet om digital bogføring
- I løbet af 2022 bliver de tekniske krav til bogføringssystemer fastsat af Erhvervsstyrelsen.
- I løbet af 2023 har udbydere af bogføringssystemer tid til at indrette sig efter de nye krav.
- Tidligst 1. oktober 2023 skal virksomheder i regnskabsklasserne B, C og D begynde at bogføre via et digitalt bogføringssystem.
Hvem skal bogføre digitalt?
Den nye bogføringslov ændrer ikke hvilke virksomheder, foreninger m.v. der har bogføringspligt. Men der kan være forskel på om man skal benytte et digitalt bogføringssystem.
I praksis, er langt de fleste virksomheder omfattet af det nye krav om digital bogføring. Det drejer sig både om små, mellemstore og store virksomheder, som alle skal indberette en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Alle andre, inkl. foreninger, som har en nettoomsætning på mindst 300.000 kr., i to sammenhængende regnskabsperioder, er også omfattet.
Hvad er et digitalt bogføringssystem?
Et digitalt bogføringssystem er et system, hvor virksomheder kan registrere transaktioner og opbevare registreringer, samt bilag på en sikker måde.
I EG Construction har vi flere digitale bogføringssystemer, der hjælper dig og din virksomhed med at leve op til de nye krav. Hold øje med din indbakke, hvor du løbende vil få mere information.
Her kan du få mere information
Vi følger tæt med i de nye krav for digital bogføring og sikrer derigennem, at vores system opfylder loven. Er du i tvivl om, hvordan du skal gribe det nye krav om digital bogføring an, kan du …
- Læse mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside
- Få råd og vejledning hos revisorer og konsulenter
- Holde dig orienteret på vores side om den nye bogføringslov
Vidste du det?
Hos SMV:Digital kan du ansøge om tilskud til rådgivning angående øget digitalisering. Det gælder også overgangen til digital bogføring.
Kontakt salg
Ring til os
Vi har åbent