Jesper Bo Seidler - Head of Sales and Product Management EG Digital Welfare
31. oktober 2022

Jesper Bo Seidler tiltræder som Head of Sales & Product Management i EG Digital Welfare

Den 1. november 2022 tiltræder den 56-årige Jesper Bo Seidler som Head of Sales &  Product Management i EG Digital Welfare.

Jesper kommer direkte fra en stilling som chefkonsulent hos SKI A/S og har derudover en  lang erfaring med offentlig digitalisering blandt andet fra KOMBIT A/S, hvor han har været  markeds- og leverandørchef, Formpipe A/S, hvor han var forretningsudviklings og markedschef og Schultz Information A/S, hvor han blandt andet var salgs- og marketingchef med ansvar for salg og kunderelationer for kundespecifikke it-projekter.

"Jeg er glad for at have fået Jesper ombord, for med sin store erfaring fra hele det offentlige område er han den helt rigtige til at tage dialogen med vores nuværende og kommende kunder. Jesper er god til at skabe professionelle relationer og er en iIdsjæl med troen på, at det umulige ikke er umuligt", siger direktør Steffen Rugtved, EG Digital Welfare.

Jesper Bo Seidler er uddannet cand.tech. soc. fra Roskilde Universitetscenter, og når han ikke lige er i gang med kundedialogen, er han mest til golf, cykling, litteratur, teater og fodboldture til England.

EG Digital Welfare leverer software til det specialiserede socialområde, selvbetjeningsløsninger til borgerservice, sundhedskommunikation og fagsystemer til uddannelsesområdet.

Læs mere om EG