Nye uundgåelige krav til bæredygtigt byggeri

LCA - et begreb, der pludselig er overalt. Hvad er det, og hvad betyder det for dig?

Her giver vi dig et nemt og overskueligt indblik, og gode råd til, hvordan du nemt kan arbejde med det. For LCA behøver ikke være svært og uoverskueligt – det handler i første omgang om at forstå det, og kende sine muligheder.

Baggrunden for det hele er, at byggeri skal nedbringe CO2-udledning, og at der fra den 1. januar 2023 vedtages en ny lov, der stiller krav til alle parter i byggebranchen.

Så ved du det. Men hvis du gerne vil forstå, hvad LCA er, hvad kravene betyder, og hvordan du kan arbejde med det på en nem måde, så hæng med her.

LCA på 1 minut

LCA (Life Cycle Assessment) er en livscyklusvurdering af et byggeri. Altså den miljøpåvirkning, der er fra hhv. byggeriets opførsel, drift og nedtagning. Lige nu er den primære fokus på global opvarmning, men om nogle år kan det sagtens være at fx forsuring, gifte og andre ting skal vurderes.

Global opvarmning sker primært ved udledning af CO2. Men, andre gasser som fx metan, er også med til at øge den globale opvarmning. Den samlede betegnelse kaldes GWP (Global Warming Potential) og er et udtryk for, hvad der udledes, men omregnet til "kg CO2". Hvis der fx udledes 1 kg metan, vil det blive omregnet til 80 kg CO2. Opgaven er derfor at kunne beregne og dokumentere GWP – altså hvad der udledes af gasser, der øger den globale opvarmning (GWP), omregnet til CO2.

For at gøre det nemt at sammenligne bygninger, opgøres det som kilo CO2 per kvadratmeter per år.

Den nye lov

Den 1. januar 2023 træder en ny lov i kraft, der udvider bygningsreglementet. Her beskrives det, at der på alle nybyggerier skal laves en beregning af miljøpåvirkningen. Og for byggerier over 1.000 m2 skal man dokumentere en GWP-påvirkning på maksimalt 12 kg CO2 / kvadratmeter / år.

Levetiden af bygningen sættes til 50 år (selvom den formentlig holder længere), og for alle bygningsdele skal man se på, om levetiden er mindre end 50 år. Det skyldes, at udskiftninger jo også koster CO2. Det er dog ikke alle bygningsdele, der skal medtages i beregningen. Fx undtages stort set alt inden for VVS- og EL-arbejder.

Det er tanken, at loven løbende revideres og at kravet omkring 12 kg fx sænkes i fremtiden.

Hvordan udregner man det?

Lad det være sagt med det samme, at det ikke er nogen nem opgave at udregne CO2. Medmindre man bruger et godt værktøj.

For i bund grund handler det om, at hver en gipsplade, hver en mursten, hver en bølgeplade osv. analyseres for, hvor meget CO2, der gik til at fremskaffe råmaterialer, transportere det til fabrikken, forarbejde det og lave det endelige byggemateriale. Og for hvert et materiale skal der også udregnes miljøpåvirkningen af det, der en dag skal bortskaffes.

Det lyder måske som en uoverkommelig opgave. Men heldigvis er der hjælp at hente!

De fleste leverandører af materialer har i mange år arbejdet med dette, og er klar til at levere information og tal for deres produkter, som angiver, hvor meget CO2, der udledes i forbindelse med fremstilling og bortskaffelse af materialer. Og ligesom man har produktblade med dimensioner, monteringsvejledninger, osv, findes der nu EPD'er for materialer, der angiver GWP-værdier. EPD er i øvrigt en forkortelse for Environment Product Deklaration, altså et datablad over materialets påvirkning på miljøet. Og til alt held er de fleste af disse EPD'er blevet digitaliseret, så computerprogrammer kan hente tallene automatisk.

Udover det indeholder den nye lov også en tabel med typiske byggematerialer og anslåede GWP-værdier, som må bruges i beregningen.

Derfor er opgaven i bund og grund at finde ud af:

1. Hvilke bygningsdele (gipsvægge, lofter, vinduer, ...) indgår i byggeriet og med hvilke mængder?
2. Hvilke GWP-værdier findes for disse bygningsdele (ved enten at se på EPD'er eller bygningsreglementets tabeller)
3. Estimere det årlige energiforbrug i bygningen (gøres formentlig af en rådgiver allerede ved design af bygningen)
4. Regne det hele sammen, og dividere med bygningens størrelse, og den periode man kigger på (50 år)

Løsninger og værktøjer

Der er allerede udviklet en række løsninger på markedet. Fx har Aalborg Universitet lavet et program, der viser principperne for, hvordan det kan beregnes (kaldet LCA-Byg). Andre har forsøgt at lave løsninger i BIM-programmer (fx Revit) som kan lette arbejdet.

Hos EG Construction har vi tænkt lidt anderledes!

Vi har valgt at bruge de beregninger, vi allerede laver, når vi beregner prisen på en bygning (kalkulation) som et oplagt udgangspunkt. Så kan det hele klares på en gang.

Når man beregner prisen på en bygning, er man nødt til at "skille" bygningen ad i bygningsdele og finde mængder og enhedspriser, og nu skal vi blot også kende CO2-udledning for hver bygningsdel. Så er det hele beregnet.

 

Vi lavet en udvidelse af kalkulationsprogrammerne, der gør det nemt at hente CO2 information (EPD'er) direkte ind i programmerne, samt udvidet dem til at beregne GWP ud fra levetider, bygningens størrelse og andre informationer. På den måde kan vi vise, hvordan bygningen klarer sig i forhold til kravene. Og med indbyggede rapportfunktioner er det nemt at dokumentere med både tal og grafer, og lister med reference til, hvor data kommer fra.

Samlet set betyder det, at man kan få følgende fordele:

• Løbende beregning af CO2 og økonomi gennem hele projektet
• Opslag i EPD-data fra de danske og europæiske databaser
• Opslag i generiske GWP-værdier fra BR18 lovgivning
• Opbygning af egne CO2 biblioteker, så al viden genbruges
• Simulering af scenarier for projektets CO2 og økonomi

 

Bliv kontaktet og få en demo af kalkulationsprogrammer