God foreningskultur fremmer vækst og trivsel

Den medlemsdrevne forenings vigtigste aktiv er medlemmerne, og foreningens kultur er kittet, der binder medlemmerne sammen.

I en nordisk undersøgelse, Kultur i foreninger – Det handler om mennesker, belyses kulturens betydning for foreningens succes.

I undersøgelsen er kultur defineret som et sæt af fælles normer, værdier og virkelighedsopfattelser, der udvikles i en organisation, når interessenter (medlemmer, frivillige, ansatte, politisk valgte, etc.) samarbejder med hinanden og omgivelserne.

En fælles kultur udspringer ofte af en overordnet ambition om en sag, man deler. Derfor taler man ofte om, at ”culture eats strategy for breakfast”, for en strategi kan sjældent stå alene og rykker sjældent en organisation, hvis ikke der er en fælles ambition for sagen/arbejdet.

Undersøgelsen peger bl.a. på at:

• 79% af respondenterne svarer, at de har fokus på kultur i deres forening.
• 56% arbejder med konkrete initiativer for at understøtte eller ændre kulturen.
• 61% af de adspurgte svarer, at de er opmærksomme på, om kulturen understøtter arbejdet med deres strategi.

Det er bemærkelsesværdigt, da undersøgelsen samtidig viser, at 24% af de adspurgte ikke har eller ikke ved, om de har en klar strategi i deres forening!

Kulturen er præget af foreningstypen

Forskellighederne i arbejdet med kultur, og hvordan kulturen udtrykker sig i foreningerne, varierer i øvrigt fra den ene type forening til den anden.

Det er f.eks. tydeligt, at politiske partier bærer præg af deres traditioner, såsom taler og særlig retorik, for at fremme deres kultur.

Hos patientforeninger viser sig noget lignende i forhold til retorikken som et udtryk for kulturen, hvilket kan være et symptom af deres interessefelt. Det handler ofte om delikate temaer og følelser, hvorfor måden at omtale sagen kan udgøre en kulturmarkør.

Undersøgelse viser desuden en tydelig forskel mellem organisationer med individer som medlemmer, versus foreninger som har organisationer.

Man ser, at foreninger med individer som medlemmer har et langt større fokus på kultur, lige som foreningerne oplever, at kulturen i højere grad understøtter strategien.

Nationale kulturforskelle

Lige som der er forskel på, hvordan man arbejder med kultur i de forskellige typer foreninger, er der også forskelle i de nationale tilgange.

I Norge er det fx kun få foreninger, der mener, at de er gode til at give ris og ros. I Danmark er man tilsyneladende bedre til at dele viden med hinanden, end man er i de andre lande. Det er interessant, idet man i Danmark også i højere grad ser medlemmerne som en værdifuld ressource. Sverige derimod udmærker sig ved at være det land, der arbejder mest aktivt med læring og fornyelse.

I de enkelte lande svarer respondenterne også forskelligt, når man spørger om, hvordan kulturen kommer til udtryk i foreningslivet.

I Sverige udtrykkes kulturen mest i forbindelse med møder og seminarer, og flere oplever her humor som et udtryk for foreningens kultur. Omvendt mener flertallet i Danmark, at kulturen især kommer til udtryk i den daglige kommunikation.

Sammenhængen mellem kultur og vækst

På trods af forskellighederne er det interessant at se, at der stadig er en vigtig sammenhæng mellem foreningens kultur og vækst.

Blandt de foreninger som oplever vækst i deres medlemstal, svarer næsten dobbelt så mange, at ledelsen overvejende er ansvarlig for kulturen i foreningen. Når ledelsen tydeligt tager dette ansvar, vil de også kunne arbejde aktivt med at understøtte strategien med en stærk foreningskultur.

Det understreger en pointe, nemlig:

• Foreninger, der har en kultur, hvor medlemmerne føler sig som en del af foreningen, oplever i højere grad vækst, end dem der ikke har.
• Foreninger, der har en kultur med at involvere og aktivere deres medlemmer – både lokalt og centralt – oplever i højere grad vækst i medlemstallet.
  
  

Gode råd til arbejdet med kulturen i den medlemsdrevne organisation

• I arbejdet med foreningskultur må de ansatte og frivillige være med til at sætte præmisserne. Kultur kan aldrig styres hierarkisk.
• Definér et fælles eksistensgrundlag, et formål som hele foreningen kan knytte sig til. Find ud af hvad der motiverer, inspirerer og samler jeres forening.
• Stik fingeren i jorden og undersøg hvad I er i dag. Hvad kendetegner foreningen på godt og ondt? Hvad er potentialet for forbedring?
• Når man gennem en fælles proces enes om et formål, øges viljen til at arbejde for og med hinanden.
• Kultur spiser strategi. En god strategi fungerer ofte dårligt uden en kultur, der understøtter den strategiske retning.
• Autonomi fungerer ikke uden fælles værdisæt og rammer. Rammerne bør være brede nok til at bestyrelsen, sekretariatet, de frivillige og medlemmerne finder mening i foreningsarbejdet, men samtidig stramme nok til at give retning.
  
  

Om rapporten

Kultur i foreninger – Det handler om mennesker er baseret på en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse. Rapporten er fra 2020.

Den kvantitative del bestod af et digitalt spørgeskema, som blev sendt ud til medlemsorganisationer i hele Norden, som blev besvaret af 158 organisationer.

Resultatet er suppleret med kvalitative interviews med udvalgte repræsentanter fra de deltagende medlemsorganisationer.