EG på Folkemødet 2022: Find os i vrimlen
Op mod 20.000 deltagere fra hele Danmark deltager i årets Folkemøde på Bornholm. Så her er en kvik-guide til, hvordan du kan finde EG i vrimlen.
Selv om EG stiller med et stærkt team til årets Folkemøde, så kan det være svært at finde frem til de debatter, hvor du kan møde EG.
På de fire dage Folkemødet afvikles fra den 16. til den 19. juni 2022 er der nemlig planlagt over 2.500 debatter og events.
Her kan du læse lidt om de debatter, hvor EG selv står som arrangør eller medarrangør.
TORSDAG DEN 16. JUNI KL. 12-13
Hvordan kan den offentlige udbudsproces forbedres?
Hvordan sikrer vi, at det bedste projekt ikke tabes i konkurrencen om den bedste proces?
Sted: IT-Paratskibet
Deltagere: Executive Vice President Johnny Iversen, EG; Executive Vice President Ruth Wisborg, KMD; Sales Director Public Sales Mikael Matzen, NNIT; administrerende direktør Signe Lynggaard Madsen, SKI; markedsdirektør Poul Ditlev Christiansen, KOMBIT
Moderator: Administrerende direktør Natasha Friis Saxberg, IT Branchen.
FREDAG DEN 17. JUNI 14:00-14:45
Hvem skal udvikle, og hvem skal eje offentlig software?
Hvorfor er det ok, at det offentlige udbyder allerede konkurrenceudsatte it-løsninger, som de selv vil eje?
Sted: IT-Paratskibet
Deltagere: Senior Vice President Steffen Rugtved, EG; Vice President, Human Capital Management Tom Johan Jensen, KMD; direktør Martin Ågerup, CEPOS; forvaltningsdirektør Søren Kromann, KOMBIT.
Moderator: Journalist Rasmus Mark Pedersen.
FREDAG DEN 17. JUNI 17.45 - 18.45
Skal dit hjem og din arbejdsplads overvåges for miljøets skyld?
Med AI kan vi overvåge og straffe stort energiforbrug med restriktioner. Men er det ok at gøre for klimaets skyld?
Sted: Kæmpestrandens Debattelt
Deltagere: Senior Vice President, Rasmus Dalby Martinussen, EG Utility; klimaaktivist Mette Susgaard, Den Grønne Ungdomsbevægelse; teknologikritiker Anders Kjærulff, Analogiseringsstyrelsen; direktør Claus Andersen, Bornholms Energi og Forsyning.
Moderator: Partner Stine Bardeleben Helles, Helles & Docherty
Følg EG på Folkemødet
Under Folkemødet kan du også følge os på de sociale medier:
Skal vi tale sammen?
Hvis du vil høre mere om vores arrangementer på Folkemødet, invitere os til en debat eller bare aftale tid og sted for et uformelt møde, så kontakt EG's Folkemødekoordinator, Communication Manager Per Roholt på peroh@eg.dk eller +45 20609736. Vi leverer nordisk branchesoftware
EG er en markedsledende leverandør af nordisk branchesoftware til private og offentlige kunder. Vores software er forankret i højt specialiseret viden og udviklet af fagfolk til fagfolk på baggrund af en dyb forståelse af vores kunders profession og branche.
Læs mere om vores arrangementer og debatter på Folkemødet