EG køber specialiseret software til digital selvbetjening og sagsbehandling fra Dafolo
København, 30. juni 2022 – EG offentliggør i dag, at selskabet har købt fem softwareprodukter til digital selvbetjening og sagsbehandling fra den danske softwarevirksomhed, Dafolo A/S.
"Kommunerne vil gerne have gennemtestet software, der kan gøre dem mere effektive og i stand til at interagere nemmere med borgerne. Dafolo har udviklet software til digital selvbetjening og specialiseret sagsbehandling, som komplementerer vores eksisterende produkt portefølje på en god måde," siger CEO Mikkel Bardram, EG.
In English: EG acquires five solutions from Dafolo
"EG har 300 ansatte, der arbejder med at levere software til den offentlige sektor. Vi ser frem til at byde medarbejderne fra Dafolo velkommen og til en dialog med kommunerne om, hvordan vi vil styrke og tilføje funktionalitet til disse produkter, siger Mikkel Bardram.
De følgende softwareprodukter er omfattet af aftalen:
- Diaform+: Specialiseret sagsbehandlingssystem
- Borgeronline: Selvbetjeningsprodukter til kommunerne
- DL-solutions: Kundetilpassede selvbetjeningsløsninger
- Dafolo Vielsesløsning: Software til registrering af ægteskaber og registrerede partnerskaber
- NemForm: Gør-det-selv-værktøj til design af digitale formularer
Købet omfatter overtagelse af alle forretningsaftaler relateret til produkterne og de højt specialiserede medarbejdere, der arbejder med produkterne.
"Vi kender allerede EG fra markedet, og vi deler den samme ambition om at levere brugervenlig software til den offentlige sektor, og EG er den helt rigtige ejer af vores produkter fremover," siger CEO Henrik Brandt, Dafolo.
Produkterne og medarbejderne vil fremadrettet blive en del af forretningsenheden EG Digital Welfare.
Om Dafolo
Dafolo A/S opererer inden for tre forretningsområder. Virksomheden er et digitalt udviklingshus specialiseret i integrationsplatforme, webapplikationer og digitale afleveringer til offentlige organisationer. Ydermere er Dafolo markedsledende, når det kommer til pædagogisk kompetenceudvikling og udgivelse af bøger målrettet børnehaver, skoler og university colleges. Dafolos tredje forretningsområde leverer logistikydelser primært rettet mod forlag. Dafolo beskæftiger ca. 80 medarbejdere fordelt på lokationer i Frederikshavn, Rødovre og København.
Om EG
EG er en markedsledende leverandør af nordisk branchesoftware til private og offentlige kunder. EG's Software-as-a-Service er udviklet af specialister med dyb brancheviden, der understøtter kundernes forretningskritiske og administrative processer. EG beskæftiger 1.700+ medarbejdere primært i Norden. Koncernens omsætning var i 2021 DKK 1,755 mia.
Yderligere information
Talsperson
Mikkel Bardram, CEO, EG
Pressekontakt
Communication Manager Per Roholt, +45 2060 9736