Mød EG på Kirkegårdsmessen '22 på Mors
EG har tre digitale 'hjælpere' med på Kirkegårdsmessen på Mors den 29. august. Man kan fx få præsenteret EG's kirkegårds-app, der kan spare både tid og kilometer i benene for medarbejderne på de danske kirkegårde.
På EG Brandsofts stand på Kirke- og kirkegårdsmessen er der især fokus på EG Kirkegård Mobil App, som letter arbejdet for ledere og ansatte ude på arealerne.
Én af dem er Christian Høybye Hougaard, der er kirkegårdsleder på den syv hektar store kirkegård ved Gjellerup Kirke nær Herning:
Appen flytter kontoret med ud og gør det nemt at slå op ude ved et gravsted. Før skulle vi rende ind på kontoret for at få oplysningerne.Christian Høybye Hougaard, kirkegårdsleder ved Gjellerup Kirke
Kirkegårdslederen kan via appen på sin smartphone se de aftaler, der er for alle gravstederne og få overblik over opgaverne. Han bruger også appen til at dokumentere gravstedskontrol:
- Jeg bruger appen rigtig meget til gravstedskontrol, hvor vi skal sikre, at gravsten og monumenter ikke kan vælte og være farlige for dem, der færdes på kirkegården.
De to andre løsninger er EG's Digitale Kirkegårdskort, et grafisk kort, der gør det nemt at disponere gravsteder og EG PlanTid, der hjælper med at gøre administration enklere i hverdagen.
Messen samler kirke-fagfolket
Messen er for alle, der arbejder ved de danske kirker og kirkegårde, herunder kirkegårdsledere, gravere, medhjælpere, menighedsråd og præster.
Tre tidligere gravere står bag Kirke- og kirkegårdsmessen med omkring 50 udstillere, der repræsenterer alt inden for kirker og kirkegårde, fra maskinservice til kirkeklokker og EG's digitale løsninger.
Messen har været afholdt ca. hvert andet år siden 2005 og har omkring 1.000 besøgende fra hele landet.
Besøg os på standen ved Løderup Kirke
Kirke- og kirkegårdsmessen den 29. august 2022 foregår ved Lødderup Kirke, Harrehøjvej 56, ca. fem kilometer vest for Nykøbing Mors.
Kontakt os
Ring til os
Vi har åbent