EG Clinea: Det vil vi gerne forbedre i supporten
10. oktober 2021

EG Clinea: Det vil vi gerne forbedre i supporten

- Vi har nået en meget flot score på 9,34 ud af 10 på kundetilfredshed i supporten. Men vi er samtidig godt klar over, at selv om de fleste kunder er tilfredse, har vi områder, fx ventetid, som vi skal arbejde på at gøre bedre, siger Lene Kirkegaard, Manager, EG Healthcare support.

I EG Healthcare har vi igen udbygget vores support til at være den stærkeste på markedet. Det er vi stolte over, men vi vil også gerne blive ved med at forbedre supporten.

Den gode score på 9,34 bygger på jeres tilbagemeldinger, når en kundesupportsag er afsluttet i ServiceNow-systemet. Vi spørger således løbende, hvor tilfredse I er med løsningen og den hjælp, I får af vores EG Clinea-medarbejdere. Vi vil rigtig gerne modtage endnu flere besvarelser fra jer.

Det er nemlig jeres feedback og især kommentarer, der gør, at vi præcis ved hvilke områder, vi skal stramme op på i EG Clinea-supporten.


Top 3: Det er I mest tilfredse med

Resultaterne viser en klar top 3 over, hvad I som kunder er mest tilfredse med:

  • Supportkonsulentens kompetence
  • Supportkonsulentens attitude
  • Kvaliteten på løsningen


Top 3: Her mener I, at supporten kan blive bedre

Tilsvarende ser vi en top 3 over de punkter, I mener bør forbedres:

  • Opfølgning
  • Kvalitet på løsningen
  • Ventetid

Som man kan se, er 'kvaliteten på løsningen' med i begge Top 3-oversigter. Det er et område, vi hele tiden arbejder intenst med at videreudvikle.

- Vores fornemste opgave er at blive ved med at udvikle løsningen - og os selv. Den gode samlede score og at kunderne især synes godt om supporternes 'kompetence' og 'attitude', altså venlighed og imødekommenhed i røret, tror jeg heldigvis afspejler, at vi har nogle stabile medarbejdere, der er godt klædt på, og det hænger godt sammen med vores uddannelse for supporterne, siger Lene Kirkegaard, supportmanager.


11 procent flere opkald 'after Corona'

Alt er for alvor kommet i gang efter corona-nedlukningen. Der er mere aktivitet i samfundet generelt efter at alt er åbnet op igen.

- Flere patientbesøg hos lægerne og generelt mere travlhed har været med til at give os 11 procent flere kald end en gennemsnitsmåned, siger Lene Kirkegaard.

Det har betydet mere ventetid, som supporten arbejder på at forbedre. Det samme gælder punktet opfølgning, som feedback 'en peger på bør forbedres.


EG WinPLC-kunder også på EG's ServiceNow

Vi er ved som noget nyt at onboarde EG WinPLC til EG's ServiceNow supportportal, og vi håber på jeres forståelse, hvis netop EG WinPLC-kunder oplever ventetid.

 

Klik her for EG Clinea-support

Klik her for EG WinPLC-support