Velkommen til nye kolleger i EG Bolig
Vi har udvidet med flere dygtige kolleger både i supporten og vores udviklingsafdeling.
Fire ny medarbejdere i udviklingsafdelingen skal være med til at sikre, at EG Boligs løsninger hele tiden bliver tilpasset nye krav og jer brugeres behov i hverdagen. To nye medarbejdere i supporten skal hjælpe med at svare på jeres spørgsmål i hverdagen. Mød de nye i EG Boligs udviklingsafdeling og EG Bolig supporten:
Andreas Diemer, UX Designer
Som UX Designer er jeg med til at visualisere brugerens rejse igennem et digitalt univers. I samarbejde med Product Owners, brugere, udviklere og andre interessenter udarbejder og designer jeg wireframes, som hjælper udviklerne med at kode det færdige produkt. Derudover er jeg også ude at studere jeres arbejdsgange for at få en dybere forståelse for jeres brug af EG’s løsninger.
Marianne Bregendahl, Product Owner
Den primære opgave som Product Owner er at koordinere opgaver og bane vejen fra ide til produkt. Det betyder at prioritere i forhold til EG Boligs strategi, detaljeret at forstå produktets funktionalitet og efterfølgende beskrive og planlægge, hvordan brugergrænsefladen skal se ud, og hvordan løsningen teknisk skal implementeres. Det foregår i tæt samarbejde med stærke full stack udviklingsteams.
Overordnet er opgaven at udvikle en ny og mere brugervenlig version af et administrationsværktøj til håndtering af boligudlejning. Alle moduler og funktioner skal gentænkes og redesignes, og her er Andreas en uundværlig medspiller.
Kristian Kempf Bertelsen, Product Owner
Min rolle i EG Bolig er at prioritere opgaver og ideer, så de bliver tilpasset 'scopet'. Alt fra funktionaliteter og brugergrænseflader og dernæst beskrive opgaverne og få dem planlagt i et sprint i samarbejde med mit SCRUM-team. Jeg har en bachelor i Teknoantropologi og en cand.it it-ledelse, og dimitteret fra Aalborg Universitet. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med alle mine nye kollegaer.
Anders Mortensen, Product Owner
I tæt samarbejde med mine kolleger arbejder jeg ligeledes med funktionalitet og brugergrænseflade, så vi sikrer det mest brugervenlige værktøj til boligadministration. Jeg er uddannet cand.it i Informationsvidenskab fra Aarhus universitet.
EG Boligs support
To nye supportere sidder klar til at hjælpe, når I ringer ind:
Amanda Olsen
Mit navn er Amanda, og jeg er 29 år. Jeg startede i efteråret som Junior Support Consultant hos EG Bolig og har siden haft en super spændende dagligdag omgivet af gode kollegaer og varierende arbejdsopgaver. Der er mange forskellige opgaver, men jeg sidder ofte med bogføring og økonomi. Jeg sætter pris på et godt samarbejde og glæder mig til at snakke endnu mere med jer.
Simon Lund
Jeg hedder Simon og er 23. Jeg er uddannet finansøkonom, og siden starten har jeg berørt mange ting; fra bogføring til flytning af server og alt derimellem. I EG Bolig supporten har man ikke én dag, der er den samme, hvilket er utrolig spændende. Personligt har jeg siddet mest med den tekniske del som brugeroprettelser, 365-administration og flytning til nye servere.
EG Bolig
Ring til os
Vi har åbent