16. februar 2021
Nogle af jer har nok oplevet, at vi i en lang periode i vinter har været lidt sværere end normalt at få kontakt til på telefonen.
Det beklager vi naturligvis meget.
For at kunne komme godt tilbage på sporet og sikre, at I får den support og service, som I er vant til hos EG Lønservice, har vi ændret vores åbningstider på telefonsupporten, så vi kan give jer fuld opmærksomhed, når I ringer.
De nye åbningstider er:
- Mandag og tirsdag kl. 9.00 – 16.00
- Onsdag, torsdag og fredag kl. 9.00 – 14.00
Vi håber på jeres forståelse for denne ændring.
Send gerne din mail inden kl. 15
I kan altid skrive til os med oplysninger og spørgsmål. Vi besvarer mails hele dagen med kort svartid, og hvis din mail er i vores indbakke inden kl. 15.00, vil du få svar samme dag. Skriver du senere end klokken 15.00, forbeholder vi os, at du måske først får svar dagen efter.