EG køber InCom og satser yderligere på løsninger til boligbranchen
EG køber det danske proptechfirma InCom, og styrker positionen som leverandør af agil branchesoftware til boligadministration.
- InCom kender vi rigtig godt som dygtige kolleger. De er kendt for agile og innovative løsninger - som passer perfekt med EG's eksisterende boligløsninger. Det er et køb, der accelererer vores evne til at kunne tilbyde boligadministratorer endnu flere muligheder for let at håndtere de administrative processer og dele information sikkert med deres beboere, siger Mikkel Bardram, CEO i EG A/S og tilføjer:
- Med de opkøb vi har foretaget inden for byggeriet, inden for forsyningsområdet med fokus på reduktion af energiforbrug og nu inden for boligområdet, ser vi et perspektiv i at binde data og processer sammen på tværs af brancherne. På alle tre områder er der mulighed for at bruge data til at tage bedre beslutninger og reducere ressourceforbrug.
EG har over en million brugere i boligdivisionen i dag. Med flere stærke boligbrancheløsninger under samme tag bliver det endnu nemmere for boligadministratorerne at samle al kommunikation og administration ét sted. Vel at mærke med intuitiv branchesoftware, der kan håndtere store mængder data og lever op til branchekravene.
EG's software håndterer alle vigtige aspekter inden for boligadministration
BoligExtraNet er InComs kernebrancheløsning til den almene og private boligsektor. 120 moduler giver boligkunderne fleksibilitet og muligheder for at håndtere data til og fra mange kilder i deres egen individuelle template, blandt andet via API.
- Der er ikke en krog af boligadministration, vi ikke vil hjælpe med, siger Frank Kragelund Hansen, VP, EG Bolig og fortsætter:
- Med InCom har vi nu sammen med EG ProBo-løsningen en fantastisk mulighed for at skabe værdi for både boligadministratorer, lejere og beboere. Samlet dækker vores løsninger de vigtigste aspekter inden for boligadministration, fra køb og salg af lejlighed, ventelister, fraflytning, syn, vedligehold, beboerkommunikation, generalforsamlinger, compliance, selvbetjening og meget mere.
EG og InCom har samarbejdet siden 2010 om fælles techprojekter til større boligadministratorer. EG købte i efteråret proptechvirksomheden Prosedo og forstærker boligfundamentet med endnu mere ny teknologi.
Ledelsen og medarbejderne i InCom fortsætter som en del af EG's boligdivision i EG A/S.
Stefan Max Jensen, CEO i InCom siger om valget af EG som ejer:
- EG repræsenterer dybden i branchen og har den soliditet, som er nødvendig for, at vi kan tilbyde kunderne boligbranchens mest intuitive løsninger fremad. Vi er begge optaget af kundernes oplevelse og kender kundernes behov. EG er et naturligt valg, og jeg glæder mig til at fortsætte det gode samarbejde.
Stefan Max Jensen har til ansvar at samle Prosedo og InCom til én enhed med fokus på videreudvikling af hele området inden for selvbetjening og kommunikation i tæt samspil med EG's øvrige produktportefølje inden for boligadministration.
EG har overtaget InCom ApS den 1. juli 2021. Sælger og køber er enige om ikke at oplyse yderligere om salgspris og øvrige vilkår for transaktionen.
Om EG A/S
EG leverer branchesoftware, der hjælper vores kunder med at udvikle deres virksomhed yderligere.
EG har mere end 1.500 medarbejdere, der primært arbejder fra lokationer i Norden samt fra et fælles udviklingscenter i Polen. Vi udvikler, leverer og servicerer vores egen software til 21.000+ kunder i den private og offentlige sektor.
Om InCom ApS
It-virksomheden udvikler og optimerer app- og webløsninger til boligsektoren; til udlejning, drift og vedligehold samt ledelse og økonomi. InComs kernebrancheløsning er BoligExtraNet til den almene og private boligsektor. Virksomheden er etableret i 2010, har 17 medarbejdere og hovedkontor i Herning. Gazelle-virksomhed i 2016, 2019 og 2020.
Læs mere på https://incomit.dk/
Flere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte:
Frank Kragelund Hansen, VP, EG Bolig, EG A/S, +45 5365 1504 / frkha@eg.dk
Stefan Max Jensen, CEO, InCom ApS, +452628 9966 / sj@incom-it.dk