EG A/S - En af Skandinaviens største softwarevirksomheder
02. juni 2020

EG køber Hano AS

EG har opkøbt softwarevirksomheden Hano AS, der med 3.500 kunder er en af de førende i Norge med it-løsninger inden for sundhed og velvære. Med det strategiske opkøb tager EG endnu et skridt på vejen til at blive Skandinaviens førende leverandør af branchespecifik software.

- Hano AS har en stærk position på markedet, som virksomheden har bygget op over de seneste tyve år. Med opkøbet viser vi i EG, at vi committer os til at være nummer ét og levere de bedste branchespecifikke it-løsninger i Skandinavien. Dette er vores femte opkøb på under tolv måneder, og norske Hano styrker klart vores position inden for sundhed og velvære på det skandinaviske marked, siger Mikkel Bardram, CEO hos EG.

In English: EG acquires Hano (pdf)

Hano er markedsledende i Norge med en online booking- og betalingsløsning til frisører. Samtidig har firmaet en unik position med it-løsninger inden for sundhed i både Norge og Sverige. Firmaet har 3.500 kunder og mere end 12.000 brugere dagligt på Hanos systemer.

- Vi glæder os over at kunne hilse Hanos kunder velkommen i EG og ser frem til at kunne tilbyde dem endnu bedre løsninger fremover. Fordi vi i EG har den dybe brancheviden, forstår vi kundernes unikke behov i både sundhedssektoren og inden for skønhed & wellness. I EG's kundeportefølje har de fleste kunder samme størrelse som Hanos kunder, og vi kan sammen yde dem den bedst mulige service, siger Jesper Andersen, EVP hos EG.

Tor Espen Larsen, VP i EG Private, hvor Hano fremover vil høre til, supplerer:

- Vi er imponeret over vores nye norske kollegers kompetencer, og vi ser frem til at lære af dem og til, at de nu bliver en del af EG-familien. Sammen har vi et stort potentiale for at videreudvikle endnu bedre, intuitive systemer.

EG er i forvejen kendt som førende leverandør af de foretrukne læge- og kliniksystemer i den primære sundhedssektor i Danmark, der bruges af læger, psykologer, kiropraktorer, fodterapeuter og andre behandlere. EG står også bag det mest anvendte it-system, Hairtools, til danske frisører.

- EG er uden tvivl den bedste fremtidige ejer for Hano. Vi deler de samme værdier og det samme fokus, og det har været en let og ligefrem proces at blive en del af EG, siger Erik Bjønnes, der sammen med Leif Fage er grundlægger af Hano AS.

EG har overtaget Hano AS den 29. maj 2020. Sælger og køber er enige om ikke at oplyse yderligere om salgspris og øvrige vilkår for transaktionen.
 

Om EG A/S

EG er en skandinavisk softwarevirksomhed med mere end 1.300 ansatte, der arbejder fra over 20 kontorer i Skandinavien og Polen. Vi udvikler, leverer og servicerer vores egen software til 17.500 private og offentlige kunder.

Læs mere på https://eg.dk
 

Om Hano AS

Hano AS er Norges største leverandør af netbaserede booking-, journal- og kassesystemer til frisører samt leverandør til terapeuter, hudplejere, alternative behandlere, sport, autoværksteder og detailhandel. Hano blev grundlagt i 1998 af Erik Bjønnes og Leif Fage, har 20 medarbejdere og hovedkontor i Asker ved Oslo.

Læs mere på https://hano.no

For yderligere oplysninger:

Jesper Andersen, EVP, EG Private, telefon +45 2085 9643, e-mail jeand@eg.dk

Carlo Ghersetti, Managing Director, Hano AS, telefon +47 920 57 333, e-mail carlo@hano.no