EG's firmabiler bliver lidt grønnere
For at begrænse miljøbelastningen har EG ændret sin firmabilspolitik, så alle EG firmabiler i Skandinavien fremover skal være hybrid- eller elbiler.
Medarbejdere, der er berettiget til en firmabil, kan vælge fra en liste over godkendte hybrid- eller elbiler, når de skal bestille ny bil.
- Listen er stadig vejledende, men budskabet er helt klart, at vi opfordrer medarbejderne til at køre hybrid eller ren el fremover, forklarer VP, Mads Christensen, Group Procurement & Services.
EG skærper sin grønne profil
Den ændrede firmabilspolitik er en konsekvens af, at EG vil være CO2-neutral i 2030.
- Når vi ændrer firmabilspolitikken, bliver firmabilerne grønnere. Faktisk kommer vi hurtigt tæt på at opfylde vores eget mål om at gøre alle EG's firmabiler CO2-neutrale, forklarer Mads Christensen.
Efterhånden som de aktuelle leasingaftaler udløber, og den nuværende bilpark udskiftes, vil EG gå fra det nuværende gennemsnit på ca. 150g udledt CO2/km til ca. 30g CO2/km. Det svarer til 1/3 af det nuværende niveau. EU's gennemsnit ligger i øvrigt p.t. på 120,5 g CO2/km.
- Det betyder i praksis, at vi reducerer vores CO2-udslip til 1/3 af det nuværende niveau i løbet af de næste 2-3 år, forklarer Mads Christensen.
Hybrid og elbiler reducerer CO2-udledningen
Når man vælger at køre i en hybrid- eller elbil i stedet for en konventionel benzin- eller dieseldrevet bil, er man direkte medvirkende til at reducere CO2-udledningen.
- Flere studier viser, at hybrid- eller elbiler udleder ca. halvt så meget CO2 som en gennemsnitlig fossilbil, forklarer Jesper Lyndberg, Country Manager hos Alphabet Denmark, der er en af leverandørerne på den nye liste over grønne firmabiler.
Han mener generelt, at der er en voksende og stor interesse for grønnere alternativer til de klassiske firmabiler, og udviklingen synes at fortsætte:
- Det er dog langt fra de fleste virksomheder, der helt omlægger deres bilpolitik for at imødekomme og bidrage positivt til den grønne omstilling. EG er bestemt en frontrunner her, og vi er glade for at kunne løfte den opgave i Alphabet Denmark, siger Jesper Lyndberg.
EG har cirka 60 firmabiler, og som en del af beslutningen opsættes der inden sommer ladestationer til elbiler på EG's lokationer i Aalborg, Herning, Kolding og Odense, så der vil være ladestationer på alle EG's lokationer i Danmark.
Ladestationerne kan benyttes af alle EG medarbejdere, samt kunder og leverandører.
Billedtekst:
Det behøver ikke være kedeligt at køre grønt. Her tapper en af leverandørerne af grønne biler til EG, Morten Kronborg Quistgaard fra Alphabet Denmark, lidt strøm fra EG's ladestation i Ballerup til en BMW 530e.
Foto: Kirsten Husum