15. februar 2019
EG A/S gennemfører salget af sin serviceforretning
EG A/S meddelte den 25. januar 2019, at EG A/S havde indgået aftale om at sælge sin service-forretning til DXC Technology. Transaktionen er nu godkendt af de relevante konkurrencemyndigheder og salget er i dag (15. februar) blevet gennemført.
Frasalget af serviceforretningen sker som led i det strategiske review af EG A/S som blev igangsat i august.
De overdragne forretningsenheder er Microsoft Dynamics 365, Business Central (NAV), Digital Solutions, M3 og SAP. Alle medarbejdere i disse enheder, herunder dele af Managed Services og Hardware Forretningen samt de understøttende gruppefunktioner og Salg er omfattet af overdragelsen.