Ny og forbedret support til EG Brandsoft
Hos EG Brandsoft vil vi gerne give vores kunder den bedst mulige support, og derfor vil alle supporthenvendelser fra og med den 1. oktober blive besvaret af vores helt eget nye 1. level Brandsoft-supportteam.
Indtil nu er alle supporthenvendelser blevet håndteret af den fælles EG Service Desk, som har oprettet sagerne og sendt dem videre til EG Brandsoft-supporten. Men EG’s løbende analyser af kundetilfredsheden har vist, at selvom Brandsoft-kunderne generelt er godt tilfredse med den service, vores support leverer, ønsker mange kunder en hurtigere og mere direkte kontakt til Brandsoft-supportmedarbejderne. Det ønske imødekommer vi nu.
Hvad betyder 1. level-support?
Hvis du efter den 1. oktober opretter en henvendelse til Brandsoft-supporten, vil 1. level-medarbejderne forsøge at hjælpe dig så hurtigt som muligt. Vurderes det, at en sag ikke kan afsluttes inden for højst 10 minutter, vil din henvendelse blive overdraget til eksperterne i vores 2. level-support. Du vil derfor enten blive stillet videre, eller også vil du blive ringet op af en medarbejder.
Opdelingen i 1. og 2. level-support skyldes i øvrigt, at vi til daglig modtager rigtig mange henvendelser. Nogle sager (fx spærring af brugeradgang) kan afsluttes hurtigt, men for at undgå at svartiderne bliver for lange, må 2. level-supporten tage sig af de lidt mere komplicerede udfordringer.
Bemandingen af vores nye 1. level-support sker med medarbejdere fra vores eget supportteam og går på skift imellem medarbejderne. Derfor vil du opleve, at den samme supportmedarbejder kan have forskellige roller fra gang til gang.
Brug gerne "anmod om support" knappen
Vi vil i øvrigt gerne benytte lejligheden til at opfordre dig til at bruge vores "anmod om support"-knappen inde i menuen, når du vil have kontakt til supporten. Ved at bruge denne funktion er support-sagen allerede klassificeret rigtig, når den kommer frem til vores support-team. Dermed kan vi ofte allerede have en løsning klar, når vi kontakter dig. Du finde knappen i det nederste højre hjørne i din EG Brandsoft løsning.
Du er naturligvis velkommen til at ringe, men der går hurtigt en del tid med at få oprettet sagen i vores supportsystem (med oplysninger såsom kontonummer, debitornummer, kontaktperson, etc.). Den tid du kan spare, hvis du i stedet bruger supportknappen. Den lader dig nemlig sende alle oplysninger til os på forhånd, og dermed kan vi registrere sagen hurtigt og i stedet bruge tiden på at give support.