EG Bolig version 3: Venteliste er klar til brug
Nu bliver det nemmere at håndtere ventelister i EG Bolig. Du kan installere den nye version nu og få glæde af blandt andet nemmere søgning på tværs af lejemål og generelle genvejstaster.
Der er gang i udviklingen af EG Bolig version 3, og nu er vi klar med Venteliste. Opdateringen indeholder nogle forbedringer, der kan mærkes i dagligdagen.
Genvejstasterne er blevet til generelle genvejstaster i hele EG Bolig. Det er nu muligt eksempelvis at taste Crtl + mellemrum og skrive "tilbudsoversigt" for at gå direkte til tilbudsoversigten.
Det er også blevet muligt at søge mere fleksibelt. Det vil sige, at søgebegreberne kan indeholde jokertegn. Man kan fx skrive "90-01*" for at søge alle afdelinger frem, som starter med 90-01, eller "Dusager*" for at søge alle lejemål frem, som starter med Dusager.
Øvrige funktioner i Venteliste:
- Kartotek
- Samlever overtager
- Udvidet boliggaranti
- Korrespondance
- Sundhedskort
- Tilbudsoversigt
- Oprettelse af tilbud og registrering af svar
- Opkrævning
- Tilbudshistorik
- F1-hjælp.
Kom godt i gang med Venteliste
Vil du nemt i gang med at bruge Venteliste, kan du tilmelde dig et af vores gratis webinarer. Næste webinar er den 22. august kl. 14.00 – følg linket her for at læse mere.
Vi afholder også klassekurser i Aarhus den 27. august, 6. september og 24. september samt i Ballerup den 13. september, 25. september og 9. oktober. Læs mere her.
Du kan også læse mere om de nye funktioner i opdateringerne ved at klikke på opdateringsikonet i EG Bolig version 2 og finde listen med den nyeste dato under pakke 2.25.
Har du brug for hjælp til at komme i gang, kan du kontakte os på egbolig@eg.dk.
Udviklingen af EG Bolig version 3 fortsætter
Udviklingsarbejdet fortsætter og er centreret omkring den automatiserede flytteproces. Næste punkt i udviklingen er flyttesager og indflytning.