Bedre BI klar til boligadministration
27. juni 2018

Få mere ud af dine data

Nu kan du blive endnu bedre til ledelsesinformation og business intelligence allerede efter sommerferien. Med et nyudviklet modul fra Exacto får du bedre adgang til dine data, og du kan nemt søge statistikker frem om eksempelvis fraflytningsprocenter eller den løbende optimering af driftsomkostningerne. 

Du behøver ikke at være Excel-haj for at få adgang til komplicerede datatræk i EG Bolig – og selv for specialister er der meget tid og problemknusning sparet med den nye big data-løsning, som er udviklet i samarbejde med Exacto A/S. 

Løsningen byder dels på standardrapporter med de ønskede datatræk og nøgletal, dels på en intuitiv og nem brugerflade, hvor du selv kan klikke dig ned i de ønskede datasæt. Med andre ord får du nu det maksimale ud af EG Boligs modul til ledelsesinformation. 

Standardrapporter 

Med det nye BI-modul får du adgang til en række standardrapporter, der dækker de typiske behov for rapportering. Rapporterne ligger inden for økonomi, drift, udlejning, controlling og ventelister. Desuden har du mulighed for at udvide med rapporter efter eget behov.

Når dine data er mappet korrekt op, får du nem adgang til meget værdifuld information om alt fra fraflytningsprocenter og ventelister i de enkelte afdelinger til dagligdags driftsinformationer.

Løbende måling af drift og vedligeholdelse

Der vil også være en økonomisk besparelse i vente med det nye modul. Eksempelvis bliver det nemmere at leve op til de lovgivningsmæssige effektiviseringskrav, da du løbende vil kunne se udviklingen i drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne. Det vil dermed blive meget nemt at dokumentere udviklingen i jeres boligforening – ganske enkelt, fordi det ligger i en standardrapport. 

Har du spørgsmål om den nye løsning, er du meget velkommen til at kontakte Kim Ø. Christensen på +45 7260 1733.