GENERATIONSSKIFTE: De gode håndværkstraditioner videreføres med hjælp fra it-værktøjer
I sidste uge markerede murerfirmaet Bjarne B. Larsen sit navne- og generationsskifte med en reception i Egtved Idræts- og Multicenter. Det var samtidig markeringen af en gennemgribende digitalisering af murerfirmaet, som Bjarne Larsens søn har sat gang i. Bjarne Larsens søn Simon Hulsrøj Larsen overtog pr. 1. januar 2018 firmaet sammen med partneren Henrik Stensgård Eriksen.
Selvom et godt håndværk og en god kundeservice stadig vil være det vigtigste for murerfirmaet efter generationsskiftet, mener de nye ejere, at det er nødvendigt med digitale værktøjer i 2018. Ikke mindst fordi både kunder og samarbejdspartnere i dag forventer, at man er digital.
"Da min far startede, var det med trillebør, skovl og en murerske, og det var jo et godt udgangspunkt dengang. I dag skal der også noget andet til, og gennem årene har jeg været med til at hjælpe ham i gang med nogle af de it-værktøjer, der er nødvendige for en murermester i dag," siger Simon Hulsrøj Larsen.
Simon Hulsrøj Larsen fortæller, at en stor del af firmaets arbejdsopgaver ligger på Kolding Sygehus, og når man arbejder for en bygherre af den størrelse, skal man have it for at kunne være med.
Det er et billede, som Bjarne Larsens it-leverandør EG kan genkende. Her fortæller direktør Brian Sørensen, at der i alle håndværksbrancher kommer flere og flere krav til dokumentation både fra udbudsopgaver og fra de enkelte entreprenører.
"Digital styring er nødvendig, og når du ikke har tid til at kigge dine svende over nakken hele tiden, kan de i stedet selv lægge billeder ind og udfylde tjeklister på mobilen. På den måde har du samtidig altid styr på dokumentationen," siger Brian Sørensen, der er direktør i EG Byg & Installation.
Han fortæller, at også mange privatkunder involverer sig mere i byggeprocessen end tidligere, så det er en god service at kunne billeddokumentere og udspecificere sine regninger.
"Vigtigst af alt giver it-løsningen det økonomiske overblik, som er nødvendigt i dag. Som nystartet virksomhed møder du også større krav fra bankerne, der løbende vil se dine tal. Kan du styre forretningen, undgår du at blive en af de mange, der går konkurs inden for få år," siger Brian Sørensen fra EG Byg & Installation.
Simon Larsen er ikke et sekund i tvivl om, at digitaliseringen vil sikre en sund økonomi og en lys fremtid for hans murerfirma i Egtved. Han oplever allerede, hvordan han selv i højere grad bruger tiden rigtigt.
"Den store forskel er, at jeg har fået samlet arbejdsgangene på kontoret. Når jeg førhen lavede tilbud og fakturerede, skulle jeg jonglere mellem Excel-ark, et system til timeregistrering og et andet system til bogføring. Som digital murermester kan jeg samle tingene, så jeg slipper for at lede, og min makker kan også finde tingene, hvis jeg eksempelvis holder ferie," siger Simon Hulsrøj Larsen, partner i Murer- & Ingeniørfirmaet Bjarne Larsen ApS.
Han tilføjer, at digitaliseringen gør kvaliteten og servicen bedre, fordi styringen af byggesagerne er knivskarp. Så er der mere tid til at videreføre de gode håndværkstraditioner.
Fakta om Bjarne B. Larsen
Murermester Bjarne B. Larsen har holdt til i Egtved siden 1975, og pr. 1. januar 2018 blev firmaet overtaget af Bjarne Larsens søn Simon Hulsrøj Larsen. Sammen med partneren Henrik Stensgård Eriksen fortsætter han håndværkstraditionerne under navnet Murer- & Ingeniørfirmaet Bjarne Larsen ApS.
EG Xena - bygget til håndværkere
EG Xena er en nem og brugervenlig brancheløsning - udviklet specielt til byggebranchen. Som noget helt unikt ved EG Xena arbejder alle i ét og samme system. Hver har præcis de funktioner, de brug for.
EG Construction har leveret brancheløsninger til håndværkere og installatører siden 1975.
Læs meget mere om EG Xena her