LUDUS Timefagfordeling for undervisningsmoduler for gymnasier

Online-workshop der giver deltagerne indsigt i at oprette og anvende en timefagfordeling i LUDUS Suite

Forberedelse:

Det anbefales, at deltagerne på forhånd orienterer sig i punkt A (“Forbered data”) i onlinehjælpens omtale under Timefagfordeling>>Fremgangsmåde. Del 1 vil tage udgangspunkt i dette afsnit.


Mellem første del og anden del skal deltagerne sørge for, at disse oplysninger så vidt muligt er tilvejebragt.

Deltagerne skal være indstillet på at vise skærmbilleder fra deres timefagfordeling for de andre deltagere, og workshoppen kan kun afholdes, hvis en deltagende skole på forhånd stiller en databasekopi til rådighed for, at funktionalitet kan demonstreres.

Workshoppen afholdes i to dele, hvor første del handler om tilvejebringelsen af de nødvendige oplysninger, mens anden del handler om selve arbejdet med timefagfordelingen.

Del 1:
Her sikres det, at deltagerne forstår, hvilke oplysninger der skal være i systemet, for at den egentlige planlægning kan foregå. Specielt skal næste års fagudbud være planlagt, og der skal være oprettet undervisningsmoduler svarende til den forventede undervisning. Desuden skal undervisere på fortsætterhold være sat på næste års undervisningsperioder.

Del 2:
Her vil fremgangsmåden fra onlinehjælpen blive uddybet og eksemplificeret, og deltagerne vil arbejde på egne data i forhold til trin B-E fra onlinehjælpen (trin F og G vil kun blive omtalt):
B: Opret timefagfordeling
C: Tilpas og supplér data (bindinger, deltidsansættelser, øvrige opgaver)
D: Autoplanlæg
E: Planlæg manuelt (med overblik via diverse udtræk)

Målgruppe

Administrative medarbejdere, som arbejder med planlægning af timefagfordeling, og som har kendskab til undervisningsmoduler og undervisningsperioder i LUDUS-kerne.


Formål

At sætte brugerne i stand til at oprette og anvende en timefagfordeling i LUDUS Suite.

Generel info

Der er mulighed for, at kurset kan afvikles som et firmakursus, hvor vi målretter det til jeres behov.

Hvis I ønsker dette, er I velkommen til at kontakte os på 7260 1080 eller via mail kursus@eg.dk.