En nemmere hverdag
Værktøjsansvarlig Henrik Andersen og hans kolleger hos Lindpro, nu Kemp & Lauritzen savnede et overblik over virksomhedens værktøjer i dagligdagen. Da de fik EG TraceTool, skete der noget. Henrik Andersen oplevede, at han med EG TraceTool værktøjsstyring personligt kunne spare flere timers spildtid - hver dag.
- Jeg brugte nok 2½ time hver dag på at lede efter værktøj. Det var hverken sjovt for mig eller for dem, der betaler min løn, siger Henrik Andersen.
Når Henrik Andersens kolleger tog værktøj med sig ud på en opgave, blev det ofte noteret på sedler og i forskellige ringbind, og det var næsten umuligt at holde styr på, hvor værktøjet var.
Men da de blev introduceret for EG TraceTool, betød det farvel til papirsedler og starten på en nemmere hverdag med et it-system, der gav fuldt overblik over alt firmaets materiel.
Har sparet en kvart million
Har man mange håndværkere ansat, bliver det samlet til mange sparede timer og dermed tjente penge i virksomheden, når medarbejderne slipper for at bruge tid på at lede efter værktøj - og man slipper for at erstatte forsvundet værktøj.
Det kan ses på bundlinjen. Ifølge Henrik Andersen gav det en årlig besparelse i virksomheden på omkring en kvart million kroner.