Digital understøttelse af kommunens PPR
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Silkeborg Kommune får hvert år henvist op imod 250 unge. Men rådgivningen stod uden et egentlig dagsystem til at håndtere de mange henvendelser, dokumentere indsatsen og generere den nødvendige ledelsesinformation.
"Vi manglede et journaliseringssystem med de nødvendige funktioner, som skemaer, der udfyldes automatisk med forældreadresser, mulighed for at danne ledelsesinformation og værktøjer til at lave statistikker, ja i det hele taget manglede vi en brugervenlig arbejdsplatform, som kan give os administrative forenklinger, som vi har brug for", forklarer Poul Skaarup Jensen.
Vi håber på at opnå generelle forenklinger i medarbejdernes administrative arbejdsgange, og ikke mindst, at det bliver nemmere at journalisere, sende post og følge op på aftaler – kort sagt er ambitionen, at medarbejderne skal bruge mindre tid på det administrative.Ledende psykolog, Poul Skaarup Jensen, PPR Silkeborg Kommune
I forbindelse med implementering af en DUBU-lignende løsning, besluttede Silkeborg Kommune derfor, at EG også skulle levere en løsning, der dækker arbejdsopgaverne i PPR-funktionen.
"I indfasningen kan vi allerede nu se, at der sker nogle betjeningsfejl, som vi efterfølgende må rette op på for at kunne få det fulde udbytte af systemet. Heldigvis er systemet enkelt og intuitivt at anvende, og der er en god supportfunktion ved kommunens egne medarbejdere udpeget til den opgave", siger Poul Skaarup Jensen, der har klare forventninger til løsningen:
"Vi håber på at opnå generelle forenklinger i medarbejdernes administrative arbejdsgange, og ikke mindst, at det bliver nemmere at journalisere, sende post og følge op på aftaler – kort sagt er ambitionen, at medarbejderne skal bruge mindre tid på det administrative".