Kundeference
Nem tidsregistrering med EG PlanTid
Gråsten-Adsbøl Kirkegårde servicerer fem kirkegårde, og der er behov for overblik over opgaver, ansatte og tidsforbrug på de mange arbejdssteder.
Gråsten-Adsbøl Kirkegårde servicerer fem kirkegårde, og der er behov for overblik over opgaver, ansatte og tidsforbrug på de mange arbejdssteder.
"Jeg er glad for EG PlanTid. For når man skal overholde de mange krav til både tidsregistrering og GDPR samt gøre det nemt for alle, er det et must med et digitalt system", siger kirkegårdsleder, Hans-Nicolai Lorenzen.
De 12 ansatte, der arbejder på tre kirkegårde ved Gråsten-Adsbøl Menighedsråd og to kirkegårde ved Rinkenæs Menighedsråd, bruger EG PlanTid til tidsregistrering, og han husker stadig dengang, hvor alle tidsregistreringer blev lavet manuelt og på papir:
Da EG PlanTid kom, var det en kæmpe forløsning. Selvfølgelig er der altid ønsker til systemet, men alt i alt er jeg glad for EG PlanTid, for jeg kan trække alle de data, som jeg ønsker.Kirkegårdsleder Hans-Nicolai Lorenzen, Gråsten & Adsbøl Kirkegårde
I sognet har man valgt en pragmatisk tilgang til tidsregistrering for at gøre det så enkelt som muligt. På alle frokoststuer ligger der en iPad, så medarbejdere kan tidsregistrere i arbejdstiden, og de er velkommen til at gøre det hjemmefra på deres egen tablet eller mobil.
"Vi har sat EG PlanTid meget enkelt op, så det er overskueligt, hvilke opgaver, der skal tidsregistreres. Samtidig har vi gjort det så lidt kompliceret som muligt. Medarbejderne skal fx ikke registrere i mindre end halve timer undtagen pauser. Vi skelner fx heller ikke mellem, hvilken slags græsplæne vi slår. Græs er græs. Hvis vi har brug for mere detaljeret viden om tidsforbrug på bestemte opgaver, så kan vi altid undersøge det nærmere."
Hvis den enkelte medarbejder tidsregistrerer dagligt, tager det kun 2-4 minutter, og så skal jeg ikke bruge tid på at indsamle og indtaste data for medarbejderne.Kirkegårdsleder Hans-Nicolai Lorenzen, Gråsten & Adsbøl Kirkegårde
For kirkegårdsleder Hans-Nicolai Lorenzen giver tidsregistrering også mulighed for at optimere på opgaverne:
"På et tidspunkt så jeg fx, at vi brugte dobbelt så mange timer på grandækning på den ene kirkegård i forhold til de andre. Så tog jeg en snak med medarbejderne. Sammen fandt vi ud af, at det var arbejdsprocessen, der var forskellig. Med små justeringer - uden at nogen skulle arbejde hurtigere - blev tidsforbruget optimeret, så opgaven nu løses med samme tidsforbrug. Det er lige den slags, som EG PlanTid kan hjælpe med", siger Hans-Nicolai Lorenzen, der selv bruger EG PlanTid hver dag og rigtig meget:
"EG PlanTid kan mange ting, også meget som vi ikke bruger her i sognet, men behovene fra sogn til sogn er jo forskellige", siger Hans-Nicolai Lorenzen. Som erfaren bruger, er han med i en brugergruppe, der jævnligt mødes med EG. Her bliver deltagerne informeret og konsulteret om de løbende opdateringer af løsningen, lige som de kan komme med ønsker og forslag til forbedringer.
"Vi har grundlæggende en god dialog og får altid god support. Så jeg synes, at vi bliver godt behandlet. Selv om der findes alternativer, vil jeg nødig undvære EG PlanTid", siger kirkegårdsleder Hans-Nicolai Lorenzen.
Læs mere: Derfor har Herstedvester Kirkegård valgt EG PlanTid.
På halvøen Sundeved i Sønderjylland ligger Gråsten & Adsbøl sogn med to kirker, Gråsten Slotskirke og Adsbøl Kirke med tre kirkegårde, samt Rinkenæs sogn med to kirker Korskirken og Rinkenæs Gl. kirke og de tilhørende kirkegårde.
EG PlanTid gør det nemt for alle ansatte i sognet at registrere arbejdstid, fravær, ferie og meget andet via både smartphone og tablet.
Læs mere om EG PlanTid
Vi har åbent