Det er overskueligt
- Jeg skal ikke spekulere på, om jeg får dem lønnet rigtigt. Det er der hele tiden nogen, der hjælper mig med.
Det er Martin Nielsen selv, der laver løn til de 4 svende og 4 lærlinge i firmaet. Han overtog virksomheden, der er en autoriseret elinstallatørforretning, fra sin far i 2010. Martin Nielsen driver forretningen fra Bogense på Fyn.
- Udfordringen er jo altid alt det med at fakturere, lave løn osv. Men vi har nogle hjælpemidler, der gør, at det er nemmere. Der er EG Lønservice med til at hjælpe os på løndelen, siger Martin Nielsen.
- Når jeg har talt timerne op på mine ansatte med overarbejdstimer, sat ekstratillæg på og hvad der ellers skal med, så går jeg ind i 'Gem'. Jeg synes, det er overskueligt.
EG Lønservice ringer, hvis der er fejl
EG Lønservice er specialister i løn til installatører og håndværkere og kender derfor alt til lovgivningen og overenskomsterne. Der er dobbelt kvalitetskontrol af alle lønsedler, og man kan få support, hvis noget driller.
- Hvis der bliver lavet en lille fejl, bliver jeg ringet op, og så hjælper de mig med at korrigere det. Jeg sender det afsted, og så kører det af sig selv.
Frigiver tid
- Man får frigivet den tid, der skal til for at få lavet noget andet, og man skal ikke bryde sit hoved med, om man nu får sat de rigtige satser ind. Det giver mig jo en tryghed for, at mine ansatte får den løn, de skal have. Det er rimelig nemt at arbejde med.
- Det er udgiften værd. Det er helt sikkert, siger elinstallatør Martin Nielsen.