De eneste i 'mellemrummet'
GN Belysning har med sin størrelse en særlig profil i markedet:
"Vi er en nicheleverandør, primært inden for belysning og konkurrerer ikke umiddelbart med de store el-grossister. GN Belysning er både grossist, importør, distributør og producent, og vores kunder er primært el-installatører, fortæller Erik Ebbe.
"Vi er de eneste, der ligger i det mellemrum, og det er især det 'dagligdags-handlende' segment, vi sælger til. En løbende samhandel, hvor vi typisk leverer til mindre og mellemstore opgaver, som el-installatørerne udfører, fx i børneinstitutioner, skoler eller i den lokale handelsvirksomhed, der skal have skiftet belysning.
Aftalen med integration er win-win
Erik Ebbe, ejer, GN Belysning A/S
"Jeg kan kun anbefale en partneraftale med integration. Det er win-win. Kunderne får en rigtig god service, der understøtter deres forretning, og vi kan præsentere vores sortiment direkte, allerede i tilbudsgivningen", siger Erik Ebbe, ejer af GN Belysning.