Kundereference
Faxe Kommune
Vi bruger EG SafetyNet hver dag. Længere er den ikke. Vi bruger det simpelthen hver eneste dag. Vi synes, det er et godt system.Tove Bjørklund, Forsikringsrådgiver, Faxe og Stevns Kommune
Læs mere her
Vi bruger EG SafetyNet hver dag. Længere er den ikke. Vi bruger det simpelthen hver eneste dag. Vi synes, det er et godt system.Tove Bjørklund, Forsikringsrådgiver, Faxe og Stevns Kommune
Læs mere her
Nu har vi al skadesbehandling i samme system. Vi skal ikke ind og ud af mange forskellige systemer. Det letter vores hverdag.Tove Bjørklund, Forsikringsrådgiver, Faxe og Stevns Kommune
Sådan lyder det fra Tove Bjørklund, Forsikringsrådgiver i Faxe og Stevns Kommuner. Faxe og Stevns Kommuner har indgået et samarbejde på forsikringsområdet, som indebærer, at de har etableret en fælles forsikringsenhed.
Forsikringsenheden har benyttet EG SafetyNet i over 5 år. Hvor de tidligere måtte bruge flere forskellige systemer til at registrere, behandle og følge op på arbejdsskader, ansvarsskader og tingsskader, kan de nu nøjes med at bruge EG SafetyNet.
Medarbejderne ude i kommunerne har adgang til EG SafetyNet og kan derfor selv gå ind og anmelde en arbejds- eller tingsskade i systemet. Det er en stor fordel, mener Tove:
- Vi ser sagen med det samme. Og så reagerer vi på den med det samme. Før i tiden blev der skrevet en mail ind. Den landede måske på dit bord, men ikke på mit bord. Hvis du havde fri, kunne der måske gå en ekstra dag, før man opdagede, der var sket en skade. I dag kan vi hele tiden nøje følge sagen.
I Faxe og Stevns har man valgt at følge op på arbejdsskader selv frem for at sende dem til en mægler. Ifølge Tove har kommunerne sparet mange penge ved selv at stå for administrationen, og hun oplever også, at skadelidte nyder gavn af, at det håndteres lokalt.
- Vi har jo skadelidte i telefonen, og de føler tryghed og nærhed ved, at sagen ligger hjemme i egen kommune.
Da Faxe/Stevns valgte at hjemtage arbejdsskadesagerne, var det vigtigt, at det nye arbejdsskadesystem var et lukket, integreret system med forskellige brugerroller og rettigheder til forskellige typer medarbejdere.
- Det er kun forsikringsenheden, der har adgang til hele systemet. Lederne og arbejdsmiljørepræsentanterne kan gå ind og anmelde skaderne. Arbejdsgiver har kun krav på at få at vide, at der er sket en arbejdsskade, og om den bliver anerkendt eller afvist. De må ikke have noget kendskab til lægejournaler eller udbetalinger. Og vi synes, at EG SafetyNet håndterer de krav rigtig godt, fordi det er et lukket, integreret system.
Ud over at systemet skulle leve op til krav omkring forskellige brugeradgange, skulle systemet også indeholde en løsning til at administrere kommunernes forskellige forsikringer. Det kunne EG SafetyNet leve op til.
Nu har Faxe og Stevns Kommune sine forsikringer og forsikringsdetaljer registreret i EG SafetyNet. Under hver forsikring står der, hvilke af den pågældende kommunens aktiver, der er dækket af forsikringen, og under hvert aktiv står der, hvilken forsikring, der er gældende.
Når en af kommunerne fx skal registrere en skade på en bygning, "så popper forsikringen, der hører til, op lige så snart jeg indtaster bygningens adresse".
Faxe og Stevns udmærker sig ved at have særligt stort fokus på forebyggelse. Forsikringsenheden forsøger at forebygge skader ved f.eks. at sørge for, at der bliver opsat vandalarmer, indbrudsalarmer og adgangskontrol på kommunale bygninger.
De forebyggende indsatser hjælper dels kommunerne med at få lavere præmier fra forsikringsselskaberne, men Tove oplever også, at indsatserne har en effekt på antallet og karakteren af skader, de registrerer.
Gennem EG SafetyNet har Faxe og Stevns nu opbygget et effektivt system for håndtering af arbejdsskader, tingsskader, ansvarsskader og forsikringer. Det gør, at de har kvalificerede data til deres forebyggende indsatser.
Faxe og Stevns kommuner i Region Sjælland samarbejder blandt andet på forsikringsområdet, hvor de har etableret en fælles forsikringsenhed.
EG SafetyNet er en samlet, cloudbaseret administrationsløsning til arbejdsmiljøarbejde, HR, forsikring, kvalitetsstyring og kursusadministration.
Læs mere om EG SafetyNet
EG leverer innovative it-løsninger til det offentlige baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.
Ring til os på +45 7013 2211 (vores hovednummer) og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.
Sales Executive
Kurt Jepsen
Tlf.: +45 2085 9937
Email: kjeps@eg.dk
Sales Executive
Klaus Dyhre
Tlf.: +45 2524 6118
Email: kdyhr@eg.dk