EVIDA er på en digital rejse med EG som samarbejdspartner
Energiselskabet EVIDA er som landets største gasdistributør på en digital rejse, hvor tre sammenlagte selskaber samles i et selskab. Med på rejsen er EG som leverandør af energikæmpens ERP- og afregningssystem, EG Xellent.
EVIDA har et tæt samarbejde med EG, der er funderet på gensidig tillid til, at vi kun vil hinanden det bedste.
Jakob Sylvest Nielsen, IT- og digitaliseringschef
I efteråret 2016 besluttede Folketinget at samle den danske gasdistribution i ét fælles statsligt selskab.
Efterfølgende er tre store selskaber Dansk Gas Distribution, NGF Nature Energy og HMN Gasnet derfor samlet i et selskab i det statsejede transmissionsselskab Energinet under navnet EVIDA.
Fusionen betyder en sammensmeltning af kulturer og arbejdsgange, og der fuld fart på at samle den interne it-struktur i selskabet.
- Opgaven er nu at konsolidere den interne it-struktur, så vi står på et solidt og standardiseret fundament for den fremtidige udvikling, forklarer Jakob Sylvest Nielsen, IT- og digitaliseringschef, Evida.
Med på rejsen er EG, der blandt andet skal samle virksomhedens kundedatabaser i EG Xellent som fælles ERP- og afregningssystem.
EG Xellent er en velfungerende løsning, og EG er som samarbejdspartner god til at skalere indsatsen og sætte et hold med de rette kompetencer.
Jakob Sylvest Nielsen, IT- og digitaliseringschef
Den samlede kundedatabase i EG Xellent kommer til at indeholde over 410.000 gaskunder:
- For os er det derfor vigtigt, at vores leverandør kan følge med på vores digitale rejse, så vores kunder stadig oplever god kundeservice og en korrekt gasafregning.
EVIDA har et langvarigt og klassisk, tæt samarbejde med EG om vores ERP og afregningssystem, der er funderet på en gensidig tillid til, at vi kun vil hinanden det bedste, siger Jakob Sylvest Nielsen.
Driftsstabilitet er afgørende
Gaskunderne afregnes typisk én gang om året, så driftsstabilitet og kendskab til marked, love og regler har haft stor betydning for valget af EG som leverandør:
- Gasafregning er en kompliceret proces fordi lovgivningen er kompleks. Derfor er sikker drift uden fejl mega-afgørende for os og vores kunder, og det kræver et stort kendskab til markedet og reglerne, siger Jakob Sylvest Nielsen.
Desuden ser han store muligheder i det fremtidige samarbejde med EG:
- På sigt ønsker EVIDA at komme langt tættere på kunderne med flere apps og bedre kundeservice, så kunderne kan se deres eget forbrug. Desuden skal gassen overordnet set spille tæt sammen med andre energikilder i den grønne omstilling, og det kræver gode valide data og en solid digital infrastruktur med velfungerende løsninger, siger Jakob Sylvest Nielsen, it- og digitaliseringschef i EVIDA.