Mere strømlinet med EG Sigma
"Først fik vi en EG-intro til værktøjet på en workshop hos os og derefter tilpassede kurser: Vi er virkelig blevet taget i hånden. EG Sigma har strømlinet vores arbejde, og understøtter det konkurrenceparameter, der er i tilbud", fortæller proces- og digitaliseringschef Mike Lasse Ransby.
Gør alting nemmere
"Vi får mange fordele med EG Sigma: Vores tilbudsfolk har klappet i hænderne over, at de kan indlæse en tilbudsliste direkte i kalkulationen, og at alle punkterne med få klik kan genereres automatisk. Det kan snildt være 300 punkter, og dem har vi tidligere selv skullet sidde og oprette.
Det giver en kæmpe tidsbesparelse for dem", fortæller Mike Lasse Ransby.
De udførende får et overblik
"Programmet giver transparens. Det overblik er vigtigt for den udførende ude på byggepladsen. Derfor kan vores byggeledelse nu i langt større grad forstå, hvordan tilbuddet er blevet beregnet, samt lettere overtage på den økonomistyring, der skal være på pladsen", siger digitaliseringschefen.
"Der er også fælles skabeloner og biblioteker, og vi deler viden på tværs i et internt EG Sigma-netværk, som jeg driver i dagligdagen".
Overfører viden mellem systemer og mennesker
Hos Enemærke & Petersen er EG Sigma meget mere end et kalkulationsprogram:
"Integrationerne i EG Sigma er vigtige. De gør, at vi kan bruge det både til kalkulation af alle vores tilbud og til økonomistyring, også på byggepladsen. Vi bruger Business Central til økonomistyring, og via EG Sigma kan vi eksportere kalkulationen og importere den til vores økonomistyringssystem under udførslen, hvilket er absolut nødvendigt for os".
EG Sigma sikrer, at viden bliver overført mellem systemer og mennesker", siger Mike Lasse Ransby.