Kalkulationen er grundlaget for at forhandle skarpe priser
- EG Sigma gør det overskueligt for os, når vi regner tilbud, fordi det giver en detaljegrad, der gør, at vi er skarpe på vores priser. Vi kan styre dækningsbidraget rimelig hårdt, altså hvad vil vi tjene på underentreprenører, materialer, timer mv.
- Derudover kan vi få langt flere tilbud hurtigere afsted samtidig med, vi bevarer overblikket selv på de mest komplekse sager, og det betyder, at fejlrisikoen er minimeret, siger Kim Jan Mundberg og tilføjer:
- Vores projekt- og produktionsledere trækker materialelister og nøgletal mv., så de kan få et indblik i, hvad beregneren har tænkt, og hvad det skal koste. Så kan de købe materialer ind efter det og derved også forhandle skarpe priser.
- Og når vi laver stadesopgørelse, kan vi med få klik hive nøgletal ud i lige præcis det detaljeniveau, vi har brug for, blandt andet til brug for acontobegæringer.
De rigtige digitale værktøjer er essentielle for vækst
Landskabs- og kloakentreprenørvirksomheden, der oprindelig startede som et enmands-anlægsgartnerfirma, har for nylig fejret 20 års jubilæum med rekordvækst. Specielt virksomhedens kloakaktiviteter er gennem de senere år vokset massivt og har for alvor slået igennem på toplinjen. Fra 2019 til 2020 steg Gottliebs omsætning med 40 millioner kroner.
Digitale værktøjer som kalkulationsprogrammet EG Sigma og digitale projektstyringsværktøjer er ifølge Kim Jan Mundberg helt afgørende for at understøtte virksomhedens kraftige vækst.
Digitale værktøjer er med til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere
Kim Jan Mundberg, salgs- og driftsdirektør, Anlægsgartner Gottlieb
Kloak- og entreprenørprojekter er vokset eksplosivt
- Vores entrepriseafdeling, hvor vi typisk udfører anlægs- og kloakprojekter i primært hoved- og totalentrepriser for blandt andet boligselskaber og kommuner, vinder terræn, og det er her vi har haft den største vækst, siger Kim Jan Mundberg.
Virksomhedens kloak- og entreprenørprojekter er de senere år vokset eksplosivt og fylder omkring 70 procent af aktiviteterne, mens fx service, grøn vedligehold og mindre belægningsopgaver fylder ca. 30 procent.
Med til at tiltrække dygtige medarbejdere
Hos Gottlieb oplever de desuden endnu en positiv effekt ved at have digitale, professionelle værktøjer:
- Udover at it-værktøjerne automatiserer og effektiviserer arbejdsgange, er de også med til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, pointerer salgs- og driftsdirektør Kim Jan Mundberg, Anlægsgartner Gottlieb A/S.