Mediconnect Speciallæge- og Psykologdatabase gør det hurtigt og nemt for din kommune at indhente speciallæge- og psykologerklæringer. Løsningen indeholder alle relevante blanketter og giver et samlet overblik over håndteringen af udbudssager til speciallæger- og psykologer.
Enkelt, digitalt sagsforløb
Speciallæge- og Psykologdatabasen gør sagsbehandlingen enkel og effektiv. Sagsbehandleren udfærdiger en kort sagsbeskrivelse og inviterer herefter udvalgte specialister fra databasen* til at gennemføre en undersøgelse og udarbejde en erklæring. Når specialisterne er valgt, opretter sagsbehandleren brevene og blanketterne og sender dem af sted til borgeren og specialisten. Det digitale sagsforløb giver kommunen et hurtigt overblik over, hvem der kan løse en given opgave, samt hvornår sagen kan returneres.
Overblik skaber overskud
Med Mediconnect Speciallæge- og Psykologdatabase har sagsbehandleren altid fuldt overblik over en sag. De angivne tidsfrister giver mulighed for at planlægge sagsbehandlingen og informere borgeren om tidsforløbet i sagen. Derudover indeholder løsningen et statistikmodul, som gør det muligt at optimere sagsbehandlingen.
Hvem kan anvende løsningen?
Løsningen kan anvendes af kommuner, forsikringsselskaber, pensionsselskaber, større HR-afdelinger samt andre institutioner, der har behov for at indhente speciallæge- og psykologerklæringer.
Tilmelding til Speciallæge- eller Psykologdatabasen
Ønsker du som speciallæge eller psykolog at blive tilmeldt en af de to databaser, skal du kontakte supporten enten telefonisk på 7022 1909 eller sende en mail til support@mediconnect.dk.
* Løsningen indeholder et landsdækkende kartotek over speciallæger og psykologer, der er interesserede i at udfærdige speciallæge- eller psykologerklæringer.
