Microsoft Dynamics 365-apps til CRM

Omdan kunderelationer til omsætning med apps til CRM og CEM

EG kan hjælpe jer med at udarbejde og gennemføre strategier for kundeengagement med cloudbaserede Dynamics 365-apps, der integrerer jeres processer og datakilder og fremmer samarbejde, beslutningstagning og produktivitet på tværs af organisationen.

Kontakt os for at få yderligere information

Få kunder for livet med Dynamics 365-apps til CRM

EG kan hjælpe jer med at skabe værdi, hver gang I interagerer med kunderne, med intelligente, integrerede Dynamics 365-apps til CRM, som favner og forbinder salgs-, markedsførings- og serviceorganisationen.

  • Microsoft Dynamics 365 for Sales
  • Microsoft Dynamics 365 for Marketing
  • Microsoft Dynamics 365 for Customer Service
  • Microsoft Dynamics 365 for Field Service
  • Microsoft Dynamics 365 for Project Service Automation
Tilbage
Frem

Omdan kundeloyalitet til livslang værdi

Der skal mere til at vinde kundernes tillid og loyalitet end bare at styre den eksisterende salgspipeline.
Med Microsoft Dynamics 365 for Sales kan I ved hjælp af omfattende kundeindsigt baseret på historiske data og de seneste kundeinteraktioner forstå kundernes adfærd, tendenser og potentielle værdi og dermed:

  • Forudsige kundernes behov og give dem mere relevante tilbud
  • Fokusere på de vigtigste kunder og handler
  • Reducere omkostningerne til erhvervelse og fastholdelse af kunder
  • Sætte turbo på salgsprocessen med data og prædiktiv analyse i realtid
  • Få loyale, tilfredse kunder for livet.

EG kan hjælpe jer med at dele kundeindsigt og salgsoplysninger på tværs af organisationen, så I kan tilbyde kunderne et koordineret og værdiskabende samarbejde i alle faser af deres livscyklus.

Kontakt os for at få yderligere information

Skab sammenhængende kundeoplevelser

Hvornår bliver markedsføring til salg? Overgangen er ofte flydende, og den er ofte usynlig for kunderne.
Med Microsoft Dynamics 365 for Marketing kan I samle jeres salgs- og markedsføringsdata, -platforme og processer til ensartede og sammenhængende kundeoplevelser og dermed:

  • Få et samlet overblik over kunderne på tværs af salg og markedsføring
  • Forudse kundernes behov og få adgang til skjult indsigt
  • Skabe mere personlige og engagerende kundeoplevelser
  • Måle og maksimere afkastet af jeres investering i markedsføring
  • Sælge mere, hurtigere og øge kundens livstidsværdi.

EG har stor erfaring med at implementere skalerbare og sikre digitale platforme, som omfatter løsninger til automatisering af markedsføringen. Vi kan hjælpe jer med at udarbejde og gennemføre en digital strategi og få mere smæk for markedsføringsskillingen.

Kontakt os for at få yderligere information
Foren salg og marketing, så kundeoplevelsen sammensættes med Dynamics 365 og Adobe Marketing Cloud

Yd bedre kundeservice, og få kunder for livet

Kunderejsen slutter ikke, når kunderne køber jeres løsninger. Effektiv kundeservice, når og der hvor kunderne vil have det, er grundlaget for mere værdifulde, livslange kunderelationer.

Med Microsoft Dynamics 365 for Customer Service kan I skabe en sammenhængende oplevelse på tværs af kanaler og servicetyper og dermed:

  • Tilbyde kundeservice når som helst og hvor som helst på tværs af enheder og kanaler
  • Proaktivt løse kundeserviceproblemer og tilpasse jer skiftende behov
  • Skabe personlige interaktioner baseret på tidligere interaktioner og adfærd
  • Hjælpe kunderne med selv at finde svar på deres spørgsmål via selvbetjening
  • Give kundeservicemedarbejderne de oplysninger, de skal bruge for at kunne yde hurtigere og bedre service.

EG kan hjælpe jer med at dele kundeoplysninger på tværs af virksomhedens salgs- og markedsføringsfunktioner, så I kan udnytte de muligheder for kryds- og opsalg, som kundeservicemedarbejderne registrerer.

Kontakt os for at få yderligere information

Gør det rigtigt første gang

Når I er nødt til at aflægge flere servicebesøg på grund af planlægningsproblemer, manglende reservedele eller utilstrækkelige kompetencer, er det frustrerende for kunderne og dyrt for jer.

Med Microsoft Dynamics 365 for Field Service kan I få arbejdet gjort første gang. Med intelligent planlægning og mobilunderstøttelse kan I sørge for, at de rigtige ressourcer er det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. I kan:

  • Automatisk optimere tidsplaner og hurtigt omfordele ressourcer
  • Medtage placering, tilgængelighed, kompetencer og kundepræferencer i ressourceplanlægningen
  • Øge andelen af opgaver, der løses ved første besøg, og forenkle ekspeditionen
  • Få de rigtige ressourcer og reservedele med ud til kunderne hver gang ved brug af effektiv lagerstyring
  • Give kørende serviceteknikere adgang til kundeoplysninger i realtid og mulighed for at håndtere arbejdsordrer via mobilapps.

EG kan hjælpe jer med at yde hurtig og effektiv teknisk service. Vi kan også hjælpe jer med at gå fra at løse problemerne, når de er opstået, til at anvende prædiktiv analyse, som gør jer i stand til at løse serviceproblemer, før kunderne når at opdage dem.

Kontakt os for at få yderligere information

Mere rentable projekter og færre overraskelser

Virksomhedens omdømme og bundlinje afhænger af kvaliteten af de projekter, I udfører.

Med Microsoft Dynamics 365 for Project Service Automation kan I øge produktiviteten i jeres projekter – lige fra den indledende afgrænsning af projektet til den endelige leverance. Ved at automatisere almindelige opgaver og skabe sammenhæng mellem medarbejdere og processer kan I:

  • Planlægge projekter i samarbejde mellem salgs- og projektafdelingerne
  • Vinde og fastholde kundernes loyalitet med præcise estimater, der lever op til forventningerne
  • Øge medarbejdernes produktivitet med procesautomatisering og samarbejdsværktøjer
  • Anvende de bedste projektressourcer på tværs af projektstyring, kundeservice og teknisk service.

EG's konsulenter kan hjælpe jer med at integrere centrale funktioner til automatisering af projektstyringen i jeres projektforretning, så I ved hjælp af automatiserings- og samarbejdsværktøjer kan øge rentabiliteten, sætte kunderne i fokus og sikre, at I løber ind i færre overraskelser.

Kontakt os for at få yderligere information