Young Professionals

I EG kan du kickstarte din karriere inden for it- og softwarebranchen. Du vil komme til at samarbejde med erfarne og dygtige kolleger, som altid står klar til at dele ud af deres viden og erfaringer.

Læs mere her på siden

Young-Professionals-at-EG

Velkommen til Young Professionals

Bliv klogere på, hvordan vi kan arbejde sammen – som en del af din uddannelse – eller efter din uddannelse.

Internship

Praktikplads

Praktikplads

Brænder du for at prøve kræfter med, hvordan teori kan udfolde sig i praksis og dele ud af din viden?

Så vil vi rigtig gerne samarbejde med dig!

Hos EG sætter vi pris på nye perspektiver til vores virksomhed, og derfor er dine inputs altid velkomne. Vi er ikke bange for at give dig ansvar og involvere dig i vores spændende projekter og vi lover, at du ikke kommer til at kede dig,

Efter endt praktikforløb hos os, vil du have tilegnet dig en klar forståelse for, hvordan du kan binde teori sammen med din nye praktiske viden. Du vil ligeledes få et godt indblik i, hvordan dit fremtidige arbejdsliv kan se ud i en stor nordisk softwarevirksomhed. Sidst, men ikke mindst, vil du også få styrket dit netværk i it-branchen, hvilket kan åbne nye muligheder for dig i din fremtidige karriere.

Send os en uopfordret ansøgning som praktikant her

Student job

Studentermedhjælper

Studentermedhjælper

Vil du dykke ned i projekter og arbejdsopgaver, hvor dine faglige styrker og interesser kommer i spil?

Som studentermedhjælper hos EG får du mulighed for at bruge din teoretiske viden fra din uddannelse i praksis.

Hos os bliver du en fast del af et erfarent team, hvor dine tanker og ideer bliver taget imod med åbne arme. For at sikre din læring, vil vi udfordre dig med relevante og udviklende opgaver.

Vi anerkender, at dit studie kommer i første række, og at dit studiejob er en support til dine studier.

Send os en uopfordret ansøgning som studentermedhjælper her

Application

Skriv hovedopgave med os

Skriv hovedopgave med os

Går du og leder efter et projektsamarbejde med en softwarevirksomhed, hvor du kan kombinere dine teoretiske kompetencer med en real-life business case?

Ønsker du at skrive et projekt inden for it-området, HR, marketing, finansiering eller noget helt femte?

Så kontakt os på recruitment@eg.dk med en kort beskrivelse af dit emne, perioden det strækker sig over samt dine forventninger til samarbejdet.
 

Forudsætninger for samarbejdet:

  • Du er tilmeldt et relevant studie på et universitet eller erhvervsakademi
  • Du skal skrive et større projekt, din afsluttende bacheloropgave eller dit kandidatspeciale

Vi lover til gengæld at bidrage med relevant viden og erfaringer under samarbejdet.

Ambitious

Elever

Elever

Er du på udkig efter en elevplads, hvor du kan få lov til at bruge din teoretiske viden i praksis?

I EG har vi stor erfaring med at ansætte elever. Derfor ved vi, hvordan dit uddannelsesforløb bedst muligt kan tilrettelægges. Vi sikrer os, at du får en grundig oplæring samtidig med, at du får prøvet kræfter med relevante opgaver inden for dit fagområde.

Vi ønsker at give dig den bedst mulige uddannelse og start på din fremtidige karriere inden for it.

Send os en uopfordret ansøgning som elev her

Interviews

Mød en YP'er

Vis mere

Mød en YP'er

Vacancies

YP jobs

Vis mere

YP jobs

YP jobs i EG

Vis os dit talent

Er der ikke en ledig stilling, der matcher dine kompetencer? Så send os en uopfordret ansøgning samt CV, og evt. en video til vores EG Young Professional CV-database.

Du kan også oprette en jobagent. Så bestemmer du selv, hvilke stillinger du vil præsenteres for.

Mød en YP'er

  • Charlotte Nygaard Mortensen
  • Jakob Buchvardt
  • Mathias Rõzko Tryggedsson
  • Steffen Lehmann
  • Sofie Lavall Nøjsen
Tilbage
Frem

Charlotte Nygaard Mortensen

Associate Financial Controller
 

Min rejse hos EG begyndte som studentermedhjælper, hvor jeg fik kendskab til og interesse for graduateforløbet. Jeg så det som en fantastisk mulighed for at lære forretningen bedre at kende gennem et 18 måneders rotationsforløb på tværs af forskellige business units.

Som nyuddannet er man ofte i tvivl om, hvilken karrierevej man skal vælge, og graduateforløbet viste sig som en unik mulighed for lære en masse nyt. Det har gjort mig klogere på, hvad jeg brænder for at arbejde med, og det har været en god overgang fra studie til fuldtidsarbejde. Jeg har haft en positiv oplevelse ved at tage et graduateforløb i EG, da det har vist sig som en spændende og lærerig mulighed for at forme min karrierevej og erhverve mig en bred vifte af ny viden og erfaring. Rotationsforløbet har været givende, da det har afklaret, hvor mine styrker og interesser er.

EG er en fantastisk arbejdsplads, hvor der er masser af muligheder for at udvikle sig og sætte sit eget præg på jobbet. Jeg har super søde kolleger, der altid er klar til at hjælpe, sparre og lære fra sig. Som nyuddannet bliver du taget imod med åbne arme, hvor dine input og ideer bliver værdsat og har en reel betydning. EG byder på et stort udviklingspotentiale, og jeg mærker tydeligt en forskel fra, da jeg startede, og til nu. Den stejle læringskurve og det ansvar, jeg har fået, har styrket min tro på egne evner. Jeg er blevet kastet ud i og har arbejdet med en bred vifte af opgaver, hvilket har været afgørende for min udviklingsproces.

Den positive atmosfære, støttende kolleger og de mange udviklingsmuligheder gør EG til det perfekte match for mig. EG's rummelighed for personlig udvikling, særligt som ny på arbejdsmarkedet, har gjort, at jeg føler mig værdsat og støttet i mine ambitioner. Jeg har haft den rette hjælp og sparring til rådighed igennem hele forløbet, både fra min mentor og graduateteamet. Jeg sætter især pris på det nære sammenhold, de sociale aktiviteter og den faglige sparring, vi har i graduateteamet, selvom vi har siddet i forskellige rotationer.

Jeg vil varmt anbefale andre at starte deres karriere hos EG, hvor der er plads til personlig og faglig udvikling, en alsidig hverdag og muligheden for at præge sin egen karrierevej.

Charlotte Nygaard Mortensen

Jakob Buchvardt

Studentermedhjælper hos EG, Healthcare
Uddannelsebaggrund: Professionsbachelor i økonomi og IT
 

I min rolle som studentermedhjælper i Healthcare, er mit ansvarsområde at oprette hjemmesider til kunder, som vi modtager bestillinger fra. Derfor er mit arbejde også primært selvstændigt, da jeg skal kommunikere med kunden omkring, hvordan de gerne vil have designet deres hjemmeside. Jeg sætter stor pris på at mødes med mit team på kontoret for at styrke de sociale relationer. EG har et stærkt kollegialt fællesskab, hvilket betyder rigtig meget for mig. Jeg mener, at hvis man har det godt sammen med sine kolleger, så får man også det bedste ud af det på arbejdet.

Da jeg startede hos EG, fik jeg et kanon godt indtryk af virksomheden. Jeg fandt hurtigt ud af, at EG har en flad arbejdsstruktur, hvor der er plads til forskellighed. EG er en fleksibel arbejdsplads, der har tro på deres medarbejdere, hvilket jeg synes er enormt motiverende, da jeg har stor frihed under ansvar. Som studentermedhjælper ser jeg en klar sammenhæng imellem min uddannelse og mine opgaver i EG. Jeg synes, jobbet passer rigtig godt til de kompetencer, jeg har tilegnet mig via min uddannelse. Jeg følte mig ikke på bar bund, og det gav mig en vis tryghed, at jeg kendte til projektledelsesformen Scrum i forvejen. Jeg synes helt klart, at det har været lærerigt at kunne anvende min teoretiske viden til at løse og håndtere konkrete arbejdsopgaver i en større virksomhed som EG.

EG har givet mig gode udviklingsmuligheder, hvilket har intensiveret min læringskurve. At arbejde som studentermedhjælper har i den grad udviklet mine kompetencer, fordi jeg får tildelt en masse ansvar og bliver kastet ud i spændende projekter. Opgaverne er aldrig ens, men varierer i forhold til kundernes ønsker og behov. Jeg synes, det er spændende at komme ind i en stor virksomhed som EG, fordi der er mulighed for videreudvikling på tværs af de forskellige Business Units, hvor man ikke nødvendigvis er låst fast i sin nuværende Business Unit. En af de ting der også har hjulpet min udvikling, er den 'Buddy-ordning' som var en del af min onboardingprocess, hvor jeg blev sat godt ind i programmerne og opgaverne. Det har gjort, at jeg hurtigt følte mig velkommen og velintegreret i virksomheden.

Jeg kan varmt anbefale EG til andre Young Professionals, da det er en god og fleksibel arbejdsplads. Du bliver taget med under vingerne i teamet, hvor du har friheden til at lære og videreudvikle dig, og hvor dine inputs er værdifulde.

Jakob Buchvardt

Mathias Rõzko Tryggedsson

Junior Software Developer, Digital Welfare
Uddannelsebaggrund: Software Ingeniør (Software teknologi)
 

Jeg begyndte min karriere i EG som praktikant, hvorefter jeg fortsatte som studentermedhjælper, og nu sidder jeg i en fuldtidsstilling som junior software developer i Digital Welfare.

Da jeg startede hos EG, følte jeg mig hurtigt velintegreret og som en del af teamet. Jeg deltog hurtigt i diskussioner på lige fod med de andre i teamet, hvor mine inputs blev værdsat. Jeg er meget beæret over, at EG har den tro og tillid til sine medarbejdere, som har skabt en grobund for min videreudvikling som software developer.

Til dagligt laver jeg applikationer som går på tværs af de systemer, som vi internt bruger i EG, hvilket gør jeg fungerer som en in-house leverandør. Derudover arbejder jeg med .Net-delen i produkterne, hvor jeg omskriver eksisterende systemer med nogle nyere teknologier. Hvis jeg kigger over det sidste halvandet år, har jeg udviklet mig rigtig meget på den tekniske front. Jeg synes, det er enormt spændende at være med i udviklingen, da det giver mulighed for at bruge de nyeste teknologier og specialisere sig yderligere inden for den teknologiske branche. Jeg synes, det er fedt, at der er fokus på at optimere teknologien, da det giver mig motivation til at gøre noget ekstra for at forbedre vores produkter til slutbrugeren.

Den teoretiske viden fra min uddannelse har givet mig nogle helt grundlæggende forudsætninger for at forstå kodebasen, vi arbejder i, og hvordan man kan rette fejl og implementere nye features. På min uddannelse havde jeg lært at arbejde i Scrum, men det giver noget helt andet at anvende sin teoretiske viden i praksis hos en stor international virksomhed, hvor der er noget på spil. Ligeledes var det helt fantastisk at gå fra at have beskæftiget sig med en lille del af programmering til at komme til EG, der specialiserer sig inden for et helt felt. Den læringskurve jeg havde i praktikken og afgangsprojektsperioden har accelereret i forhold til, hvordan min læring havde været tidligere i min uddannelse.

Det, jeg virkelig sætter stor pris på hos EG, er den rummelige arbejdskultur, hvor der er mulighed for at lære, udvikle og dygtiggøre sig. EG har ikke en tung bureaukratisk struktur, selvom det er en stor virksomhed, men der bliver lagt stor vægt på at være agile i arbejdsprocessen. Samtidig er det en kæmpe mulighed, at EG har internal mobility, hvilket gør det nemt at skifte spor i sin karriere internt i EG, hvis man søger nye muligheder for udvikling. Jeg er derfor super glad for at være en del af EG, hvor der er plads til alle og masser af muligheder for videreudvikling

Mathias Rõzko Tryggedsson

Steffen Lehmann

Studentermedhjælper hos EG, Dynaway
Uddannelsebaggrund: Human Computer Interactions
 

Jeg søgte jobbet som Junior QA-tester hos EG, fordi jeg synes det lød rigtig spændende og virkede som et perfekt match til min uddannelse. Jeg har kunne anvende min teoretiske viden i praksis, hvor jeg er kommet med mange inputs angående ændringer i designvalg, valg af ikoner samt lavet re-design af layoutformater. Det synes jeg er rigtig spændende at få lov til at prøve kræfter med, og det bekræfter mig i, at de ting jeg lærer fra min uddannelse, er brugbare og anvendelige i mit arbejde hos EG.

Til dagligt tester jeg de nye funktionaliteter, der bliver udviklet i EG's mobile udviklingshold og validerer at funktionaliteterne virker som tiltænkt, så de kan sættes ind i det produkt, vi gerne vil sælge. Det er rigtig spændende, når der er større og mere komplicerede ting som skal testes, da det udfordrer mine fagligheder og puster til min kreativitet til at finde ud af, hvordan vi løser problemerne bedst muligt. Det er derfor enormt motiverende at gå på arbejde, da jeg er med til at forbedre og videreudvikle produkterne til vores kunder.

Siden jeg startede hos EG, har jeg lært rigtig meget, fx har jeg fået et bredere kendskab til Scrum. Jeg har tidligere arbejdet med Scrum på min uddannelse, men det er noget helt andet at skulle anvende det i praksis i en stor virksomhed som EG. Jeg er også blevet bedre til at anvende de analytiske redskaber til at skelne imellem, om vi har med et dataproblem eller en implementeringsfejl at gøre, samt hvordan de forskellige funktioner fungerer.

Det, som jeg sætter stor pris på som studentermedhjælper, er den flade og fleksible arbejdskultur. Fleksibiliteten gør det nemt for mig at strukturere min hverdag, da jeg har mulighed for at arbejde hjemmefra. Hvis jeg har nogle spørgsmål eller feedback, kan jeg altid lægge det ind i vores back logs, som bliver diskuteret. Hele udviklerholdet har hjulpet mig rigtig meget i min onboardingprocess, hvor jeg blev sat grundigt ind de forskellige systemer og opgaver, hvilket har gjort mig dygtigere til at lave test.

Jeg kan stærkt anbefale EG til andre Young Professionals, da der er rig mulighed for udvikling, og du får lov til at prøve kræfter af med diverse opgaver og dygtiggøre dig.

Steffen Lehmann

Sofie Lavall Nøjsen

HR Consultant hos EG
Uddannelsebaggrund: International Business Communication in English
 

Jeg har haft en enormt spændende og lærerig rejse hos EG. Jeg kickstartede min karriere som praktikant, hvorefter jeg fortsatte som studentermedhjælper og sidder nu som fuldtids HR Consultant. Det, der tiltalte mig rigtig meget ved EG var, at det er en stor og international virksomhed, hvor man har kolleger på tværs af verden, og hvor jeg kan bruge mine kommunikationsfærdigheder i praksis.

Mit arbejde som HR Consultant består i at supportere vores HR Business Partnere. I mit arbejde har jeg kunne anvende mine kompetencer inden for kommunikation i praksis, hvilket har givet en hel grundlæggende forståelse for at arbejde i en international virksomhed. Al den viden, som jeg har fået som praktikant og studentermedhjælper, har jeg haft stor gavn af som fuldtidsansat. Derfor føler jeg, at jeg er med til at skabe værdi for EG, hvor der hele tiden skal etableres effektiv kommunikation både internt og eksternt.

Allerede fra første dag følte jeg mig som en del af kollegaskabet, hvor mine ideer og inputs var ønsket. Jeg fornemmede tidligt, at EG har en tillidsfuld arbejdskultur. Som praktikant fik jeg en masse ansvar, blandt andet med vores medarbejderudvikling, hvor der var fuld tillid fra teamet til, at jeg håndterede opgaverne ønskværdigt. Samtidig gjorde min chef en kæmpe indsats for at prioritere, at jeg sad med ansvarsområder, jeg fandt interessant og gerne ville arbejde med, hvilket jeg sætter stor pris på.

Hos EG er der gode lærings- og udviklingsmuligheder, hvor du får tildelt en masse ansvar. Jeg har siddet meget med implementering af et nyt HR-system, hvor jeg har haft mulighed for at komme med nye perspektiver og bidrage med masser af energi. Det er enormt motiverende for mig at have mulighed for at videreudvikle mig og lære noget nyt, som jeg kan omsætte til noget, der skaber værdi og fede resultater.

Det jeg værdsætter meget, er det fantastisk team vi har i HR. Jeg har nogle kanon gode kolleger, som gjorde at jeg blev velintegreret og hurtigt fik en aktiv rolle i teamet. Jeg blev ikke set ned på som praktikant, men blev anset som en værdifuld ressource. Jeg synes, det er fantastisk, hvordan man kan få skabt gode kolleger på trods af remote work. Jeg har fået et helt nyt syn på remote work, og det har åbnet mine øjne op for hvor mange muligheder, det giver i en virksomhed.

Jeg kan varmt anbefale EG, fordi det er en god og fleksibel virksomhed, som specialiserer sig inden for en branche, hvor der er fuld fart på. Jeg vil gerne gøre en indsats for at folk kommer til at kende EG i fremtiden, fordi jeg synes det er en cool virksomhed at arbejde for.

Sofie Lavall Nøjsen