
Region Hovedstaden vil optimere deres patientforløb med bedre ressourcestyring
Bedre planlægning af aktiviteter og ressourcer på Region Hovedstadens mange sygehuse vil i de kommende år styrke samarbejdet mellem faggrupper og optimere den enkelte patients forløb.
Region Hovedstaden sikrede sig en helt ny tilgang til arbejdstidstilrettelæggelse og personalestyring i forbindelse med et EU-udbud af deres vagtplansystem.
Da regionen skrev udbudsmaterialet, havde man nemlig et særligt fokus på at forbedre mulighederne for planlægning i forhold til patientens forløb. Derfor omfattede udbuddet opgave- og aktivitetsstyring, vagtplanlægning, fleksibel og tværgående anvendelse af arbejdsstyrken, medarbejderselvbetjening og avanceret adgang til bearbejdede data.
Læs også: Fremtidens lønsystem har slutbrugeren i front
Bedre ressourceanvendelse er nøglen
Den nye samlede vagtplansløsning, som Region Hovedstaden er i gang med at implementere, optimerer brugen af de tilgængelige ressourcer på regionens sygehuse:
– Systemet giver bedre mulighed for at planlægge, så ressourcerne på hospitalerne anvendes bedst muligt. Det skal i sidste ende medvirke til at give mere tilfredse patienter, siger hospitalsdirektør på Amager og Hvidovre Hospital, Birgitte Rav Degenkolv.
Systemet vil også gavne medarbejdere og ledere på hospitalerne, påpeger direktøren:
– I systemet kan man planlægge bemandingen, så der tages hensyn til de forventede behov, patienterne har for behandling og pleje, samtidig med at der tages hensyn til personalets ønsker i relation til vagtplanen. Der er desuden lagt vægt på at gøre systemet brugervenligt for personalet, så det er let at tilgå vagtplanerne og se, hvilke kolleger man skal arbejde sammen med, hvem man kan bytte vagt med osv. Vagtplanen kan ses på mobiltelefonen, og registrering af vagter kan også foregå via telefonen. Det vil give medarbejderne større fleksibilitet og bedre overblik.
Læs mere: Regionens lønsystem understøtter både central og decentral lønadministration
Stort gevinstpotentiale
Tanken med den optimerede planlægning er at flytte regionen fra en traditionel og delvist ufokuseret regelbaseret vagtplanlægning, til en langt mere effektiv og patientdrevet aktivitetsplanlægning baseret på livedata fra de enkelte sygehuse og afdelinger.
På baggrund af erfaringer fra kunder på globalt plan vurderes det, at regionen eksempelvis kan opnå:
• betydelig reduktion i udgiften til afløsere, som følge af en bedre brug af egne tilgængelige ressourcer
• tidligere aftaler om afløsning
• reduceret tidsforbrug og færre fejl i bestillinger
• reduktion af udbetalt overarbejde.
– Med systemet får vi mulighed for at arbejde aktivt hen mod aktivitetsbaseret planlægning. Det vil ændre filosofien om planlægning – udgangspunktet bliver patientforløbet, og potentialet for at planlægge medarbejderressourcerne bliver endnu bedre, siger direktør Martin Magelund Rasmussen, Region Hovedstaden.
Regionens nye løsning, EG Optima, leveres af EG Silkeborg Data A/S og Allocate Software.
Læs også: Her er, hvad din region bør have med i næste udbud på lønområdet
Case: NHS i England høster gevinster ved bedre ressourceplanlægning
På East and North Hertfordshire NHS Trust i England har man valgt at anvende EG Optima til tværgående planlægning af arbejdet for et særligt plejeteam, ENCT. Dette gøres for at imødegå de voksende udgifter til pleje af særlige højrisikopatienter med fx demens og delirium.
– Siden introduktionen af Optima har sygehuset reduceret vikarudgifterne, forkortet indlæggelsestiden med cirka to dage pr. patient og opnået en højere standard for pleje af højrisikopatienterne, siger vagtkoordinator Emily Watts, East and North Hertfordshire NHS Trust.
Læs også: Region se her: Guide til meningsfuld brug af digital vagtplanlægning
Læs også: Tips til regionalt ansatte: Hold øje med vagtplanerne og slip for kritik
Region se her: Guide til meningsfuld brug af digital vagtplanlægning
Hvordan sikrer vi, at de enorme ressourcer i form af tid og penge som investeres i vagtplanlægningssystemer, faktisk gør nytte? Med afsæt i begrebet meaningful use, kan du her læse om fem niveauer for vagtplanlægning, som bør indgå i regionens overvejelser.
Læs mere
Region Hovedstaden vil optimere deres patientforløb med bedre ressourcestyring
Bedre planlægning af aktiviteter og ressourcer på Region Hovedstadens mange sygehuse vil i de kommende år styrke samarbejdet mellem faggrupper og optimere den enkelte patients forløb.
Læs mere
Tips til regionalt ansatte: Hold øje med vagtplanerne og slip for kritik
Hvert efterår sætter fagforeningerne kvaliteten af regionens vagtplansystem under pres. Det er konsekvensen af de årlige løntjek-kampagner, hvor fagforeninger opfordrer deres medlemmer til at undersøge, om de har fået løn som fortjent.
Læs artikel
Fremtidens lønsystem har slutbrugeren i front
Et effektivt lønsystem har konstant fokus på slutbrugeren, mener man i Region Hovedstaden. Det stiller høje krav til brugervenlighed – krav, der blandt andet skal indfries med grupperingslogik og forståeligt sprog.
Læs mere
Regionens lønsystem understøtter både central og decentral lønadministration
I Region Hovedstaden har man 8 års erfaring med at kombinere central og decentral lønadministration. Det giver en god kombination af nærhed og overblik.
Læs artiklen her
Her er, hvad din region bør have med i næste udbud på lønområdet
De bedste lønsystemer ændrer sig hurtigt - lige som kravene. Her kommer Senior Key Account Manager Anders Tuff, EG, med sine bud på de tre vigtigste ting, som din region bør overveje, når I går i udbud med jeres lønsystem.
Læs artiklen her