
Bedre ressourceudnyttelse på danske hospitaler kræver nyt mindset
Vagtplanlægning og arbejdstidstilrettelæggelse er helt centrale discipliner, hvis de danske regioner og deres hospitaler skal sikre god patientbehandling. Kernen af planlægningen er nemlig at sikre de rette personer med de rigtige kompetencer – og tilstrækkeligt af dem præcis på den tid og det sted, som er nødvendig i forhold til borgernes tryghed og patienternes behov.
Så langt, så godt. Men der er meget stor forskel på, hvordan sundhedsvæsenet går til opgaven.
Taler vi om en aktivitet eller om Anita?
Ser vi på patienterne som en abstrakt gruppe – den upersonlige aktivitet omsat til et antal forløb, patientkontakter og behov for en kapacitet, som omsættes til en fremmødeprofil og en vagtplan?
Eller ser vi på den enkelte patient, fx den unge kvinde Anita, som i løbet af et langt brystkræftforløb finder tryghed i at tale med sygeplejersken Inger, som har fulgt hende gennem hovedparten af behandlingen?
Ingers rådgiver hedder Helle. Hun har været den patientansvarlige læge fra Anita fik stillet diagnosen til nu, hvor hun går til kontrol for at sikre, at alt er, som det skal være efter behandlingen.
Der er ganske store forskelle på de to tilgange til patienten og på de krav, de stiller til vores planlægning, styring og opfølgning af bemanding. Reelt set er begge perspektiver dog nødvendige.
Læs også: Analyse: Regionerne bør gøre op med siloerne, når de planlægger medarbejdernes arbejde
Behov for både data og empati
Vi er nødt til både at have den stringente rationelle analyse af data, som sikrer de gode rammer for planlægningen, så det nødvendige personale er til stede, og vi skal have overskud til det empatiske møde med det enkelte menneske, som trænger til hjælp og pleje.
Vagtplanlægning i sundhedsvæsenet skal ikke bare reduceres til en triviel opgave, og ressourcerne til at tage sig af den enkelte patient på den bedst mulige måde er ikke sådan lige at trylle frem.
Forudsætningen for at vi kan sætte patienten i centrum for personale-planlægningen er derfor, at vi har styr på processen.
Det vil sige, at vi:
- omsætter vores data på aktivitet samt forventede behov, budgetter og ansatte til en fremmøde-profil og en god vagtplan
- involverer de ansatte og fører planlægningen ud i livet på en effektiv måde
- følger op på kvaliteten af planlægningen og styring for at kunne forbedre dem
Læs også: Strategisk vagtplanlægning i regionen medfører mindre sygefravær...
Kære regioner: Lad os hæve ambitionsniveauet
Det er et ambitiøst mål i sig selv at få optimeret disse processer. Det er kun et fåtal af afdelingerne og klinikkerne i sundhedsvæsenet, som mestrer dem til perfektion.
Vores ambitioner bør desuden være højere end det. Vi skal stræbe efter den nærværende behandling og pleje – ikke bare den effektive drift.
Dette gælder ikke bare for Anita, som er ved at være igennem brystkræftbehandlingen. Men som en systematisk tilgang til mødet med alle patienter og pårørende.
Her er det vigtigt at huske på, at vores patienter er meget mere end patienter. De er også borgere, forældre, børn, studerende, ansatte, venner, kunder og har stribevis af andre roller.
Det betyder, at de møder sundhedsvæsenet med et væld af andre forventninger. Helt konkret stiller det et krav til os som medarbejdere, ledere og planlæggere om, at vi skal blive meget bedre til at lytte til patienternes forventninger, analysere og gruppere dem, sammenholde dem med faglige forudsætninger og behov og så lægge det til grund for et langt mere fleksibelt møde med patienten.
På den måde kan vi sikre nem adgang til behandling, til pleje, til viden, til medicin, til hjælpemidler, til tryghed, til trøst og alt det andet, som kendetegner et imødekommende og patientfokuseret sundhedsvæsen.
Ikke et individuelt, men effektivt sundhedsvæsen
Det er ikke det samme som, at alle skal have en patientansvarlig læge og kun møde personale, de kender.
Tværtimod.
I visse situationer er det et vigtigt tiltag. I mange andre situationer skal vi tænke meget bredere og i mange andre kanaler. Fælles for dem alle er dog, at patientfokus kræver kompetent og motiveret personale.
Derfor skal vi tage vagtplanlægningsopgaven alvorligt som en central ledelsesdisciplin og erkende, at det kræver gode, tilgængelige værktøjer at håndtere denne kompleksitet.
Læs artikel: Økonomi og kompetencemangel udfordrer også din region-løsningen hedder succesfuld vagtplanlægning
Hvordan kommer vi videre?
Det er en rejse, som tager tid. På de enkelte arbejdspladser er der forskellige niveauer af modenhed, og man springer ikke direkte fra en statisk plan til en aktivitetsstyret bemanding, som sikrer, at patienten hovedsageligt møder kendte ansigter.
Første step er at kigge på de regioner, der allerede har taget fat på arbejdet med bedre ressourceudnyttelse. Fx har regionerne i samarbejde med Danske Regioner og Moderniseringsstyrelsen udarbejdet en god oversigt over cases.
Hvad siger analyserne?
Er du interesseret i flere udviklingstendenser inden for strategisk vagtplanlægning, der kan spare regionen millioner af kroner? Så hent – helt gratis – vores dybdegående whitepaper herunder.
Gratis whitepaper:
Trends og tendenser inden for strategisk vagtplanlægning
Lige nu er der en klar tendens til, at den regionale vagtplanlægning er under forandring. Inspireret af udviklingen i fx Norge og England går bevægelsen fra den mere traditionelle funktions- og fagopdelte planlægning mod en mere aktivitetsbaseret planlægning.
I dette whitepaper kan du læse om trends og udviklingstendenser inden for vagtplanlægning i et dansk og nordisk perspektiv.
Strategisk vagtplanlægning i regionerne...
... medfører mindre sygefravær, overskud hos personalet og gladere patienter.
Vagtplanlægning i sundhedsvæsenet er ikke et administrativt bijob. Det er en vigtig opgave, der, hvis udført rigtigt, medfører optimeret drift, højere medarbejdertilfredshed og gladere patienter. Derfor bør ledelsen sætte vagtplanlægning øverst på agendaen.
Læs mere
Økonomi og kompetencemangel udfordrer...
...også din region - løsningen hedder succesfuld vagtplanlægning
Vagtplansystemer inden for blandt andet sundhed, omsorg og det socialpædagogiske område skal i de kommende år håndtere store ændringer i arbejdsmarked, økonomi og kompetencebehov. Læs her, hvordan du tager hånd om den udfordrende udvikling.
Læs mereAnalyse: Regionerne bør gøre op med siloerne...
...når de planlægger medarbejdernes arbejde
Strategisk vagt- og ressourceplanlægning en kunstart. Både patienter, læger og alle øvrige behandlere skal være på det rigtige sted på samme tid. Vagtplanlægningsekspert og CEO Tobias Bøggild-Damkvist fra Rato.Blue ApS har haft lejlighed til at analysere arbejdet med vagtplanlægning i de nordiske lande i forbindelse med udarbejdelse af en række rapporter om emnet. Få hans vigtigste pointer her.
Læs artikelBedre ressourceudnyttelse...
...på danske hospitaler kræver nyt mindset
Vagtplanlægning og arbejdstids-tilrettelæggelse er helt centrale discipliner, hvis de danske regioner og deres hospitaler skal sikre god patientbehandling. Kernen af planlægningen er nemlig at sikre de rette personer med de rigtige kompetencer – og tilstrækkeligt af dem præcis på den tid og det sted, som er nødvendig i forhold til borgernes tryghed og patienternes behov.
Læs mere
Det traditionelle regionale lønkontors dage er talte
Udviklingen inden for regionale lønsystemer går i retning mod mere selvbetjening, bedre brugertilpasning og intuitive flow, mener Region Hovedstadens enhedschef. I 2025 vil der formentlig slet ikke være noget, der hedder lønadministration.
Regionerne er blevet mere professionelle på lønområdet
Regionerne kom til verden i 2007 uden at være nødt til at starte fra scratch. Med sig i bagagen havde medarbejderne mange års erfaring fra amterne med at køre løn for mange medarbejdere med vidt forskellige overenskomster.
Læs artiklen her