Tips og tricks til EG Sensum One
EG Sensum One indeholder et hav af muligheder og moduler, for løsningen understøtter alle de mangeartede dokumentationsbehov, der er på landets dag- og døgntilbud, uanset om det drejer sig om tilbud for voksne, børn og unge, misbrugere, socialpsykiatrien eller krisecentre mm.
Med den rette opsætning og de rigtige moduler, er I derfor godt klædt på til at løse hverdagens opgaver.
Desuden kan I med få enkle håndgreb få endnu mere ud af systemet, end I måske lige tror.
Derfor har vi samlet syv små tips og tricks, som I forhåbentlig kan få glæde af I jeres hverdag.
#1 Brug personlige bogmærker og gem eksterne links
Fra hovedmenuen kan brugere vælge at oprette personlige bogmærker og eksterne links. De vil være tilgængelige i toppen af skærmen som et notifikations-ikon. Efter at bogmærkerne er blevet oprettet, kan brugeren med et enkelt klik nemt komme til det område i EG Sensum One, som bogmærket refererer til. Bogmærket kan også referere til en ekstern hjemmeside udenfor EG Sensum One. Bogmærkerne kan redigeres og slettes efter behov.
#2 Husk farvemarkering på borger
Det er muligt at angive en farvemarkering på borgeren, som vil blive vist på borgerens stamkort ud for borgerens navn. På startsiden vises farvemarkeringen på Borgerliste, Borgerliste for din afdeling og Borgerliste – primære . På startsiden vil borgerens navn være vist med den farve, som vælges. Der kan vælges mellem farverne rød, gul, grøn. Farven vælges ved at redigere borgerens stamkort.
Borgeren kan via farvemarkeringen fremhæves, hvis der er behov for at der skal være særlig fokus.
Funktionen er udviklet for at kunne angive en eventuel smitte med Covid-19 på tilbuddet.
Da funktionen ikke er låst til et specifikt fokusområde, vil man dog i den enkelte organisation kunne aftale, i hvilket sammenhæng funktionen skal anvendes.
#3 Søg i referater
Hvis man opretter referatet fra fx afdelingsmødet som en skabelon i EG Sensum One i stedet for at skrive det i eksempelvis Word, kan man søge i referatet! Alle referater vil ligge samlet et sted, og man kan bagefter søge på teksten i felterne.
#4 Brug lommepengemodulet
Hvis man slår grundmodulet lommepenge-modulet til, kan man postere udbetalinger direkte på borgeren. På den måde kan man slippe af med posteringsbøgerne.
#5 Tildel opgaver til hinanden
I EG Sensum One kan man oprette opgaver til hinanden, som vises på forsiden. Hvis man fx opretter opgaverne løbende i EG Sensum One under personalemødet, så står de og blinker på forsiden af medarbejderens forside, når mødet er slut.
# 6 Hold vikaren opdateret med ADVIS
Hvis man sender vigtige beskeder som ADVIS til vikaren, så popper beskederne op på skærmen, som det første, når afløseren dukker op på arbejde.
#7 Slip for besværet med at gemme mails
Med en integration til Outlook kan man arkivere og journalisere sine e-mails direkte på en borgerens stamkort.
Når man installerer integrationen, tilføjes der en ekstra knap i menuen på din Outlook-klient. Herefter skal man vælge borger og trykke gem. Nu autogenereres der en mappe i systemet, hvor den valgte mail med vedhæftninger bliver gemt. Når mailen skal læses, klikker man blot på den valgte mail, hvorefter den åbnes i Outlook.
Husk, at I altid er velkommen til at kontakte vores support, hvis I har brug for hjælp til at få mere ud af EG Sensum One.
Kontakt vores eksperter
EG leverer innovative it-løsninger til det offentlige baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.
Ring til os på +45 7013 2211 (vores hovednummer) og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.
Senior Sales Executive
Martin Clemmensen Nielsen
Tlf: +45 7260 1062
Email: macni@eg.dk