
EG opruster på kommunikation - ansætter erfaren profil fra IT-branchen
EG ansætter Tine Rasmussen i en nyoprettet stilling som Head of Corporate Communications med ansvar for at styrke EG's brand og øge synligheden af EG's branchespecifik software i Norden.
"Med Tine om bord byder vi velkommen til en stærk kommunikationsprofil med solid erfaring fra IT-branchen. Strategisk kommunikation og branding er afgørende for EG’s ambition om at være den foretrukne leverandør af branchespecifik software i Norden, og Tines ekspertise vil sikre, at vores budskab resonerer med vores målgruppe," siger CEO Mikkel Bardram.
EG har de seneste år styrket sin position som en af Nordens førende leverandører af software til specifikke brancher.
Netop EG’s mission om at udvikle software, der påvirker kunderne og samfundet på en bæredygtig måde, har været afgørende for Tine Rasmussen beslutning om at skifte til EG.
"EG er en ambitiøs virksomhed i rivende udvikling. At blive en del af EG på et så dynamisk tidspunkt er en fantastisk mulighed, og jeg ser frem til at styrke brandet yderligere og skabe en endnu stærkere kommunikationsplatform på tværs af de nordiske markeder," siger Tine Rasmussen.
Tine Rasmussen har mere end 25 års erfaring inden for kommunikation i internationale teknologivirksomheder, senest fra en stilling som Corporate Communications Director hos Columbus. Tidligere har Tine Rasmussen arbejdet med kommunikation og marketing i SAS Institute, HP og Fujitsu.
Om EG
EG udvikler software til din branche, designet sammen med fagspecialister og som bygger på EG's ekspertise, stabilitet, sikkerhed og innovation.
EG beskæftiger mere end 2.400 ansatte, og i 2023 omsatte koncernen for 2,3 mia. kroner.
Vi arbejder for at understøtte vores kunders vækst og markedsposition ved at tage store udfordringer op som ressourceforbrug, effektivitet
og bæredygtighed.
Læs mere: Om EG
Yderligere oplysninger
Talsmand
Mikkel Bardram, CEO, EG
Pressekontakt
Head of Corporate Communications
Tine Rasmussen
tiner@eg.dk, +45 2969 0677