Gør energiforbruget synligt: Skærme med data i realtid kan få boligejere og lejere til at ændre adfærd
Bolig- og ejendomssektoren har en unik mulighed for at lede klimaforandringen i den rigtige retning. Energieffektivisering er et vigtigt digitalt værktøj, men tekniske løsninger er ikke nok for at nå klimamålene. Det kræver engagement fra både boligejere og lejere, hvis det skal gøre en reel forskel.
"Hvis vi bruger innovative løsninger, der både involverer og fremmer adfærdsændringer, kan boligsektoren blive en drivkraft mod en mere bæredygtig fremtid, siger Axel Stenbom, Senior Communications Consultant i EG/Mestro.
Det svenske softwareselskab Mestro er i dag en del af EG og hjælper kunderne med effektivt at reducere energiforbruget i bygninger ved hjælp af cloudbaserede energi management systemer.
Ikke nok med bedre vinduer og isolering
Bolig- og ejendomssektoren er en af samfundets største energiforbrugere og bidrager i høj grad til den globale udledning af CO2. Af samme grund har netop den sektor muligheden for at spille en afgørende rolle i den grønne omstilling.
"Vi er nået til et punkt, hvor traditionelle metoder som energieffektive vinduer og bedre isolering ikke længere er nok til at nå klimamålene", mener Axel Stenbom.
Boligbranchen kan tage næste skridt
Vi skal engagere de mennesker, der lever og arbejder i vores ejendomme, både ejere, lejere, kontoransatte og andre. For fremtidens ejendomme kalder på en ny tilgang til at optimere energiforbruget.
Vil engagere med nudging og boosting
"Vi ved, at små ændringer i energiforbruget kan give markante resultater. Når vi bruger adfærdsændrende strategier som nudging og boosting, kan vi engagere hele samfundet til at tage ansvar for deres energiforbrug og skabe en energieffektiv kultur", siger Axel Stenbom.
Nudging er små 'puf', der påvirker vores handlinger i en positiv retning og hjælper os med at træffe mere bæredygtige valg. Boosting er værktøjer, der styrker folks evne til at træffe velovervejede beslutninger.
Ny energiskærm og direkte feedback virker
"I EG tror vi på, at energieffektivisering kan være en naturlig del af hverdagen - uden at forstyrre vores daglige behov. Derfor har vi, sammen med det svenske firma Picler udviklet energiskærme, der viser energiforbruget i realtid", fortæller Axel Stenbom.
"Når man præcis kan se, hvor meget energi der bruges og sammenligne med forbruget andre dage, bliver energiforbruget ikke længere en abstrakt størrelse på elregningen, men noget konkret, vi kan handle på"
Forskning fra blandt andet Oxford viser, at direkte feedback i realtid leveret via energiskærme kan reducere energiforbruget med 5-15 procent. Derfor kan tiltag som skærme spille en stor rolle, når vi skal skabe bæredygtige adfærdsændringer over tid. Det kan give store besparelser for ejendomsejere med ca. en million ejendomme i Norden.
Omkostningseffektive værktøjer
Energiskærmene bygger bro mellem teknologi og vores adfærd:
Et stærkt værktøj til at skabe en dybere forståelse for energiforbruget og samtidig kommunikere bæredygtighed på en måde, der kommer ud over rampen.
For ejere betyder det mere effektiv drift og lavere omkostninger. Lejere får en konkret forståelse af deres energiforbrug og kan aktivt bidrage til omstillingen.
At forstå sit energiforbrug flytter noget
Energiskærme gør bæredygtighed til noget positivt og engagerende - i stedet for forbud. Lejere får mulighed for at se, hvilke fremskridt de gør og forstå, hvordan de hver især ved at ændre vaner kan bidrage til klimamålene. Ejere kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid og samtidig se konkrete økonomiske fordele.
Bolig- og ejendomssektoren står overfor en unik mulighed for at tage føringen i omstillingen. Ved at give både ejendomsejere og lejere værktøjer til at forstå og handle på deres energiforbrug, kan vi sammen bygge en bæredygtig fremtid - en kilowatt-time ad gangen.