24. april 2019

Kom bare an med sundhedsreformen

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om en reform på sundhedsområdet, hvor de vil styrke det nære sundhedsvæsen. Reformen skal blandt andet flytte en række opgaver væk fra sygehusene og ud til de praktiserende læger, som dermed får flere opgaver.

- Den praktiserende læge har i forvejen travlt, så flere opgaver vil være en udfordring, især de steder, hvor der mangler læger. Løsningen er at digitalisere så mange arbejdsopgaver som muligt og styrke den digitale kommunikation mellem sygehus, læger, speciallæger, samt kiropraktorer og de andre specialister på sundhedsområdet, mener divisionsdirektør Jesper Andersen, EG:

- Set fra et rent digitaliseringsperspektiv giver det god mening. Sundhedsreformen lægger i øvrigt også op til et øget fokus på patienten, og ikke mindst på de borgernære behandlingsforløb. Det stiller endnu større krav til digitalisering på tværs af hele sektoren, og den udvikling er EG heldigvis både forberedt på og godt rustet til, mener divisionsdirektør Jesper Andersen, EG.

Markant satsning på sundhedsområdet

I de senere år har EG satset stort på sundhedsområdet og investerer årligt et tocifret millionbeløb i udvikling og vedligehold af løsninger som EG Clinea til fx læger, speciallæger, og vagtlæger, samt ClinicCare, der er et fagsystem til fagprofessionelle som psykologer, kiropraktorer, fodterapeuter, og fysioterapeuter.

- Derudover har EG en række andre sundhedsløsninger, som alle har det til fælles, at de understøtter det borgernære behandlingsflow, det vil sige, alt det, der ikke sker på sygehusene, forklarer Jesper Ander-sen.

Han mener, at EG's brede sundhedspalette giver god mening, fordi områdets aktører har en række fælles vilkår, der fx handler om, at de alle sammen står med ansvar for at behandle patienter og er underlagt en række krav fra myndighederne.

- Bredden i vores palette betyder ganske enkelt, at vi i dag står med en omfattende viden om sundhedsområdet og forstår de behov, som fx læger og fysioterapeuter har. I modsætning til de mange mindre leverandører på markedet har vi samtidig opnået musklerne til hele tiden at kunne udvikle og justere vores systemer til nye krav og forventninger fra myndighedernes side som fx GDPR, yde professionel support og ja, tilpasse os sundhedsreformer, mener Jesper Andersen.

Læs artikel: Intelligent vagtplanlægning vil gøre Danmark sundere

Skaber overskud i praksis

Den brede palette af sundhedssystemer og den markedsledende position betyder også, at EG har lettere ved at skabe værdi for den enkelte læge og andre sundhedsprofessionelle.

- Ud over at binde sundhedsområdet sammen står vi også med en unik mulighed for at kunne skabe dialog og udveksle viden og erfaring mellem områdets fagprofessionelle.

Nogle sundhedsprofessionelle er fx stærke, når det handler om forretningsforståelse, mens andre er skrappe til arbejdet med digitale patientjournaler. Der er en række områder, hvor vi qua vores viden og indsigt kan være med til at bidrage og videndele på tværs til fordel for vores kunder, mener Jesper Andersen.

Læs artikel: Digitale sundhedsløsninger kan gøre det fjerne nært
 

Fokus på de borgernære sundhedsindsatser

Trods de markante investeringer i sundhedsområdet har EG ingen ambition om at løse alle sundhedsområdets digitaliseringsopgaver.

- Vi fastholder fokus på vores brancheløsninger, hvor vi ubetinget vil have de bedste løsninger på markedet. Vi er der for den praktiserende læge, vi er der for kiropraktoren, psykologen, osv., der skal have en samlet og sammenhængende løsning, der understøtter deres arbejde, siger Jesper Andersen, der understreger, at ikke er det samme som at udvikle løsninger til alle digitale udfordringer på sundhedsområdet:

Vi er førende på løn- og vagtplansystemer til sygehusene, og har fx en løsning til øjenlæger på nogle hospitaler, men vi går som sådan ikke efter alle kliniske systemer. For det er der andre, som er meget bedre til, siger Jesper Andersen, der i stedet ser EG som en integreret del af det store, vigtige økosystem af digitale løsninger fra mange forskellige leverandører på sundhedsområdet.

- Derfor samarbejder vi gerne og tæt med andre leverandører, kolleger, konkurrenter og brancheorganisationer, så vi sammen sikrer de bedst mulige behandlingsflows til den borgernære indsats, så tæt på patienten som muligt, siger divisionsdirektør Jesper Andersen, EG.

Læs mere: EG Clinea - Danmarks førende lægesystem – og med god grund