28. juni 2017

Norges største apotekskæde ændrer apoteksbranchen

"Hos Apotek 1 skal kunderne altid være trygge og mødes af vores viden og kompetence – og når kunderne ændrer adfærd, skal vi følge efter," siger kædedirektør Knut Arne Colbjørnsen fra Apotek 1.

Apotek 1 er Norges største apotekskæde med en omsætning på mere end 9 milliarder norske kroner og en markedsandel på 40 procent.

For at give kunderne en smidig købsoplevelse, uanset om handlen foregår i en butik eller på nettet, skifter Apotek 1 sine gamle apoteks- og forretningssystemer ud med cloudløsningen Microsoft Dynamics 365. EG Norge leverer Nordens største Dynamics-projekt til detailhandelen.

"Nu tager vi et helt nyt forretningssystem i brug for at sikre, at Apotek 1 ligger helt i front, når det handler om kundeoplevelse og kompetence, og har den mest effektive forretningsdrift," forsætter Colbjørnsen.

Det betyder, at Apotek 1 fortsætter med at udvikle sig til at blive den førende omnichannel-apotekskæde. Cloudløsningen Microsoft Dynamics 365 gør denne transformation mulig.

Sømløs værdikæde
Med Dynamics 365 får Apotek 1 én løsning, som smelter de fysiske og digitale kanaler sammen til en sømløs værdikæde – fra bestilling hos grossister helt frem til, at kunden får varerne.

"Et af de vigtigste elementer i en cloudløsning er, at man aldrig behøver at gennemføre kostbare opgraderingsprojekter. Man kører altid på den seneste version. Teknologi er ikke længere en hindring for innovation i virksomhederne," siger adm. direktør Morten Sælemyr fra EG Norge.

EG blev valgt i skarp konkurrence med flere andre leverandører af forretningssystemer. Apotek 1 fremhæver EG's branchekendskab og metodik i forbindelse med gennemførelse af projekter som baggrund for valget.

"Vi er stolte over at få lov til at følge Apotek 1 på denne forandringsrejse. Det er ikke nogen enkel opgave at gennemføre en transformation i en koncern med ca. 4.000 medarbejdere. Det kræver skarpt fokus og stor gennemførelsesevne fra både EG og Apotek 1," siger Sælemyr.

Projektet omfatter 350 butikker med 2.000 points-of-sale.

"Med Dynamics 365 får man et forretningssystem, der håndterer alt fra salg, drift og kundeservice til økonomi og markedsføring, og samtidig nedbryder man den kunstige adskillelse mellem ERP og CRM. På den måde kan forretningssystemet lade mennesker, data og processer arbejde sammen på en ny måde, som skaber øget konkurrencekraft og kundeværdi," siger adm. direktør for Microsoft Norge Kimberly Lein-Mathisen.

EG er leverandører af over halvdelen af alle Microsoft Dynamics 365-projekter i Norge.

Leverancen vil omfatte følgende:
1. Levering af Microsoft Dynamics 365: installation, opsætning, konfigurering, tilpasning, integration og oplæring samt relaterede konsulenttjenester.
2. Vedligeholdelse af Microsoft Dynamics 365 og tilhørende software, som er leveret af EG, både i projektfasen og efter driftssætning.
3. Drift af de dele af Microsoft Dynamics 365, som ikke omfattes af Microsofts driftstjenester, og tilhørende software, der er leveret af EG.

Kontaktpersoner

Morten Sælemyr, adm. direktør i EG Norge, for kommentarer fra EG: mobil: +47 922 29 998 eller e-mail: morten.selemyr@eg.no.

Anders Dahl, kommunikationsrådgiver for Apotek 1 for kommentarer fra Apotek 1: mobil: +47 950 32 540, e-mail: anders.dahl@apotek1.no.