07. juni 2017

Kirkegård nummer 1.000 på findgravsted.dk

EG Brandsoft har nu budt kirkegård nummer 1.000 velkommen på findgravsted.dk. Det fejrer vi med en ny funktion, der gør det muligt at lægge billeder ud fra de enkelte gravsteder.

1.000 kirkegårde er et flot rundt tal. Endnu mere imponerende er det, at findgravsted.dk med de tilsluttede kirkegårde nu dækker op mod 80 procent af gravstederne herhjemme. Vi er altså tæt på at have nøjagtige koordinator og data på næsten alle.

Dokumentation af gravsted og registrerede gravminder

I løbet af juni 2017 vil vi frigive en ny funktion, der gør det muligt for kirkegården at lægge billeder op direkte fra mobilapp'en og knytte til gravstedet. Det kan give en fordel, hvis kirkegården benytter findgravsted.dk på sin hjemmeside, eller hvis man ønsker at offentliggøre sine registrerede gravminder på en nem måde.

Findgravsted er brugernes og borgeres indgang til gravstedssøgning på kirkegården, og med nye funktioner kan det på sigt også give mulighed for at dokumentere status på gravsted, udført arbejde, fornyelse af gravsted, fornyelse af aftaler, bestilling af ydelser til gravstedet og meget mere.