19. maj 2016

Digital Kommune: Ny bank for sociale ideer og værktøjer

En ny slags bank, IT-banken, har set dagens lys. Banken låner ikke penge ud, men giver derimod mulighed for, at it-udviklere, der laver fx app-løsninger til social- og sundhedsområdet kan "indskyde" deres nye løsninger, og få "renter" igen i form af bruger-anmeldelser.

En ny slags bank, IT-banken, har set dagens lys. Banken låner ikke penge ud, men giver derimod mulighed for, at it-udviklere, der laver fx app-løsninger til social- og sundhedsområdet, kan "indskyde" deres nye løsninger, og få "renter" igen i form af bruger-anmeldelser.

Selv skriver IT-banken, der er udviklet med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, at "IT-Banken er etableret for at gøre det lettere for fagpersoner, pårørende og mennesker med funktionsnedsættelser at finde og få overblik over de bedste teknologier".

Værdi for borger, medarbejder og it-branchen
Initiativet hilses velkommen af EG's senior manager, Brian Østergaard:

"IT-Banken er en lynendes god ide. For der findes så mange virkelig gode værktøjer, der blot ikke er så kendt. Derfor er der heller ikke stor viden om, hvorvidt de virker i praksis eller ej. I IT-Banken kan man præsentere og få vurderet fx nye apps, så det kan kun være til fordel for såvel borgerne og medarbejderne i det offentlige som for it-leverandørerne at bruge banken", siger senior manager, Brian Østergaard, EG.

Udviklet af Socialt Udviklingscenter SUS
IT-Banken er udviklet af Socialt Udviklingscenter SUS i samarbejde med 18 kommuner og en region: Brøndby, Favrskov, Frederiksberg, Gribskov, Gentofte, Guldborgsund, Helsingør, Hjørring, Horsens, Ikast-Brande, Kolding, Roskilde, Rødovre, Silkeborg, Varde, Viborg, Aabenraa, Aalborg Kommuner og Region Hovedstaden.