16. juni 2016

9 af 10 IT-diagnoser indeholder fejl

9 af 10 virksomheder, som oplever problemer med it-systemet, får ikke identificeret roden til problemet, fortæller Allan Mik Bjørnsfort, Analyseekspert i EG. Det viser en gennemgang af mere end 100 it-systemer blandt virksomheder i Danmark, Sverige, Norge og USA.

9 af 10 virksomheder, som oplever problemer med it-systemet, får ikke identificeret roden til problemet, fortæller Allan Mik Bjørnsfort, analyseekspert i EG. Det viser en gennemgang af mere end 100 it-systemer blandt virksomheder i Danmark, Sverige, Norge og USA.

De fleste virksomheders ERP-systemer bliver på et tidspunkt mødt af udfordringer, enten med performance eller datakvalitet. Derfor er det kritisk at komme til bunds i problemet, før det får negative konsekvenser. Men en gennemgang af mere end 100 rapporter viser nu, at disse udfordringer 9 ud af 10 gange fejldiagnosticeres. Det leder i bedste fald til midlertidige løsninger og i værste fald til, at man bruger en masse ressourcer uden at løse det egentlige problem.

"Virksomhederne bruger simpelthen deres penge, tid og it-folk forkert, fordi de ikke får identificeret problemet ordentligt, og hvad der skal gøres ved det," fortæller Allan Mik Bjørnsfort, analyseekspert i EG.

Men for dem, som er heldige nok til at have investeret i Dynamics AX, er der nu en genvej til den korrekte diagnose: EG Quality & Performance Pack. Den unikke løsning samler nogle af de bedste analyse- og overvågningsværktøjer, og sikrer at man får den fulde værdi af sin Dynamics AX.

It-problemer opstår over tid
"At store virksomheder over tiden oplever fejl i data og it-systemer er ikke nogen hemmelighed. Nogle oplever problemer i integrationen mellem forskellige it-systemer. Andre har flere leverandører, som løser samme problem på forskellige måder. Og igen andre har applikationer, som ikke er optimalt tilpasset til kernesystemet," forklarer Allan Mik Bjørnsfort.

Dertil kommer, at servicering og vedligeholdelse af systemer ofte foretages af forskellige og nye medarbejdere eller it-partnere over tid, som ikke altid har den samme indsigt i virksomhedens it-systemer, og hvordan de er koblet sammen eller anvendes optimalt.

Ordinér den rigtige medicin
Med værktøjerne i EG Quality & Performance Pack har EG analyseret 100 Dynamics AX-systemer i Danmark, Sverige, Norge og USA, som viser, at virksomheder kan have udfordringer med at identificere præcis, hvad der er galt.

"Og med den forkerte diagnose bliver det pludselig meget sværere at vælge den rigtige medicin, så man får det fulde udbytte af sin investering," fortæller Allan Mik Bjørnsfort, som forklarer, at det ofte kan gå ud over både systemets performance og medarbejdernes mulighed for at anvende systemet effektivt.

"Det handler simpelthen om at tage kontrollen over sine data tilbage," siger Allan Mik Bjørnsfort.

Resultater fra analysen af 100 virksomheder:

  • 9 af 10 virksomheder i analysen oplever fejl i konverteringen af deres parametre og masterdata, hvilket resulterer i forkert output fra systemet.
  • 8 af 10 virksomheder i analysen oplever problemer med ydelsen og nedetid på deres systemer, som primært skyldes datastøj fra fejlbehæftede eller "døde" data.
  • 8 af 10 virksomheder i analysen er ikke klar over, at deres installation indeholder "skjulte overraskelser" (som at løsningen ikke kan opgraderes til nyere versioner, fordi datakvaliteten er for dårlig).
  • 7 af 10 virksomheder i analysen har problemer med it-sikkerheden og betaler for meget i licenspris, fordi de ikke selv har overblik over, hvilke licenser medarbejdere har brug for.

Sikring af kvalitet og performance
EG har med værktøjet EG Health Check gennemført mere en 100 analyser af Dynamics AX-installationer i Danmark, Sverige, Norge og USA. Health Check er en del af EG Quality & Performance Pack for AX, som samler 5 værktøjer, der giver virksomheder magten over deres data tilbage. 

Læs mere om EG Quality & Performance Pack på AX-medicine.