11. april 2016

Tillykke til Årets Tømrer 2016

Igen i år blev det Koed Tømrer- og Byggeforretning, der løb med prisen "Årets Tømrer". Det skete ved det storstilede Award Show "Årets Håndværker" i Cirkusbygningen i København.

Koed Tømrer- og Byggeforretning er ikke bare Danmarks mest it-modne håndværker i kategorien Administration. De er også for nylig blevet udnævnt til Årets Tømrer 2016. Vi er meget stolte over at have Kasper og hans virksomhed som kunde og ønsker dem et stort tillykke.

En effektiv administration tager tid. Hos Koed Tømrer- og Byggeforretning har man i mange år arbejdet med at skabe en effektiv administrationsproces. Det var ikke noget, som kom fra dag 1, men en bevægelse over tid, som endte med, at de i dag er vindere i kategorien administration:

"Vi tog det i etaper. Det kan være en stor mundfuld bare at kaste sig ud i, at alt skal styres i et system. Men langsomt er vi kommet dybere ind i programmet, og den energi, vi har brugt på at lære, hvordan man gør det effektivt, kommer nu igen i den anden ende. Vi regner dog også stadig med, at der er ting, vi kan forbedre. Eksempelvis er vi i gang med implementering af tablets i de forskellige biler, så vi lettere og mere effektivt kan videregive information om byggeopgaverne mellem os på kontoret og svendene i marken."

Se en videopræsentation af Årets Tømrer 2016 nedenfor, og læs mere om Koed Tømrer- og Byggeforretning her.