Webinar

EG Clinea tips og tricks for ansatte i speciallægepraksis (alle specialer)

Vil du gerne være endnu bedre til at bruge EG Clinea? Så har du nu muligheden for at deltage i et tips og tricks-webinar for speciallæger.

Tips og tricks-webinaret foregår i en uformel atmosfære med op til 20 deltagere. Webinaret er gratis og foregår i tidsrummet fra kl. 16.30 til kl. 18.30.

I forbindelse med din tilmelding til webinaret bedes du venligst i feltet "Evt. kommentar" skrive lidt om de ting i systemet, der volder dig og/eller klinikken problemer i hverdagen, og som du ønsker gennemgået på webinaret. Vi kan dog ikke garantere, at vi når at gennemgå alle ønsker. Der vil endvidere blive rig mulighed for at stille spørgsmål.

Sådan deltager du:

Vi opfordrer dig til at have en mikrofon tilsluttet din computer, for at kunne stille spørgsmål. Hvis det ikke er muligt, vil du kunne stille spørgsmål i chatten.

Når du trykker på linket nedenfor, for at deltage, kommer du ind på Adobe Connect. Hvis det er første gang du bruger programmet, vil du blive bedt om at downloade appen. Vi anbefaler, at du følger instruktionerne til brug af app'en, da det giver den bedste kvalitet.