Seminar den 15. marts 2018 kl. 08.30-12.00

Microsoft Dynamics 365 - det næste skridt mod den digitale transformation

Microsoft Dynamics 365 er cloudbaseret, og dermed altid fuldt opdateret. Det betyder farvel til dyre indkøb og problemfyldte udrulninger af nye versioner – og goddag til en it-platform, som altid er konkurrencedygtig og altid klar til udbygning.

På dagen hører du fra nogle af dem, der har valgt Dynamics 365.

 Tilmeld dig seminaret her

08.30    Registrering og morgenmad

08.55    Velkomst v. HVEM?

09.00    Hvor er Dynamics 365 på vej hen?

Hvilke muligheder giver Microsoft Dynamics 365 i forhold til eksisterende Microsoft-løsninger som AX, NAV og CRM? Bo Møller er senior solution manager for Microsoft Dynamics 365 og dermed en af de personer i Danmark, som ved allermest om Microsoft Dynamics 365.

09.30    CO-RO A/S – Understøttelse af konstant innovation og udvikling

CO-RO A/S er en af verdens førende leverandører af frugtbaserede læskedrikkoncentrater med en daglig produktion på mange millioner kartoner fordelt på 12 lokationer og med salg via 98 kunder/distributører. Branchen og dens produkter er under konstant forandring, og konkurrencen er benhård – derfor var en opgradering til en cloudbaseret Dynamics 365-løsning afgørende for at bevare CO-RO's plads i markedet.

Hør IT-manager Michael Johnny Pedersen fortælle om sine erfaringer med at lægge en business intelligence-løsning hen over de eksisterende systemer, om hvordan cloudrejsen for alvor startede med Office 365, og om hvad CO-RO's næste skridt er.

10.00    Bagger-Sørensen & Co. A/S – Klar til en ukendt fremtid

Efter at have solgt 70 % af aktierne i Fertin (tidligere Gumlink) til kapitalfonden EQT i starten af 2017 er Bagger-Sørensen nu i en fase, hvor man – ud over at drive de øvrige virksomheder – forbereder sig til at geninvestere. Som en del af dette har Bagger-Sørensen & Co. A/S valgt at opgradere sin ældre AX-løsning til Microsoft Dynamics 365 for at have den nødvendige fleksibilitet i sit it-setup. Man valgte fra start fuldt ud at udnytte de standardløsninger, som Microsoft Dynamics 365 tilbyder. Det har betydet hurtig implementering og udrulning.

Hør økonomichef Carsten Lund Sørensens tjekliste for valg af ERP-løsning, overvejelserne om at vælge en standardløsning eller en skræddersyet løsning, erfaringerne med en opsætning på kun tre måneder, og hvilke muligheder og gevinster man forventer at opnå.

10.30    Pause, networking og mulighed for dialog med kunder og eksperter

10.45    Verdo – Den digitale kunderejse: fra leadgenerering til kundetilvækst

For at nå sit mål om at blive Danmarks grønneste og mest effektive energikoncern udnytter Verdo Microsoft Dynamics 365 CRM-porteføljen som løftestang til at maksimere sin digitale intelligens i salgstragten. Samtidig har man ved hjælp af strukturerede og datadrevne processer haft stor succes med at styrke samarbejdet mellem Marketing og Salg og med at forbedre sin kundeservice via blandt andet bedre pipelinestyring, strømlinet leadgenerering og tracking af kundeadfærd.

Hør digital marketing manager Tine Linds erfaringer med at implementere Microsoft Dynamics 365 for Sales and Marketing. Her får du blandt andet inspiration til afdækning af salgsafdelingens behov og KPI-styrede processer, der sikrer pipeline, krydssalg og gennemsigtighed på tværs af divisioner samt sikring af solid forankring via implementering og udvikling i tæt samarbejde med brugerne.

11.15    Sådan kommer du videre med din egen digitale transformation

Alle virksomheder har mulighed for at høste store fordele ved en digital transformation. Spørgsmålet er bare "hvordan"? Villy Gravengaard, vice president i EG A/S, giver konkrete ideer til, hvordan du tager det næste skridt mod den digitale transformation.

11.45    Paneldebat

12.15    Tak for i dag