Customer Story
4 minutters læsning

Psykolog Mariann Krogh: EG ClinicCares nye dokumentations- modul gør det nemt

Udfordring

Administrative opgaver tog for lang tid i Mariann Kroghs psykologpraksis, hvor hun samtidig ønskede et bedre overblik på den enkelte klientsag og bedre sikkerhed for at leve op til lovmæssige krav. Desuden var den administrative arbejdsproces ikke hensigtsmæssig ved klientsamtaler, hvor fokus blev flyttet fra klienten.

Løsning

EG ClinicCares nye dokumentationsmodul er opbygget med enkle skabeloner og tjeklister, som sammen med flere behandlerfaggrupper er tilpasset brugernes administrative opgaver og processer. Der er mulighed for selv at tilrette funktioner, felter mv.

Resultat

Psykolog Mariann Krogh oplever, at det nye fleksible dokumentationsmodul letter arbejdet i hverdagen og giver et bedre overblik. Mariann Krogh er især begejstret for, at alt nu er samlet på klienten, at det er nemmere at leve op til myndighedskrav, at hun sparer tid, og at modulet frigiver ressourcer til bedre at være til stede med klienten ved samtaler.

Fleksibelt og overskueligt

Psykolog Mariann Krogh har været med til både at udvikle og afprøve et helt nyt dokumentationsmodul i EG ClinicCare kliniksystemet, hun har i sin praksis. Hun er begejstret for resultatet, som gør det nemmere at opfylde akkrediteringskrav og være til stede med klienterne.

- Sikke en forskel i forhold til gamle dage, hvor man skrev noter ved siden af. Nu er alt samlet på en klient, og det er blevet fleksibelt, overskueligt og nemt at finde rundt i, siger Mariann Krogh, der har ydernummer og egen psykologpraksis i Odense. Psykologen har været med til at udvikle et helt nyt dokumentationsmodul til journaler i kliniksystemet EG ClinicCare.

- Mange af mine skabeloner er blevet brugt, og det har været en supergod proces, fortæller Mariann Krogh, der er cand. psych, aut. og godkendt specialist i psykoterapi og psykotraumatologi af Psykolognævnet.

EG ClinicCare er det mest populære kliniksystem til psykologer, kiropraktorer, fysioterapeuter og fodterapeuter herhjemme. Det nyudviklede dokumentationsmodul i systemet vil komme alle faggrupperne til gode, når modulet bliver rullet helt ud i løbet af året.

Mit første kriterie var, at det skal tage så kort tid som muligt, for vi har mange administrative opgaver, som vi ikke får løn for. Og sikke en forskel i forhold til gamle dage, hvor man skrev noter ved siden af. Nu er alt samlet på en klient, og det er blevet fleksibelt, overskueligt og nemt at finde rundt i.

Psykolog Mariann Krogh

Tilpasset sammen med brugerne

Dokumentationsmodulet afløser tidligere journalmoduler i EG ClinicCare kliniksystemet. Repræsentanter fra faggrupperne inviteret til at være med i EG ClinicCare-udviklingen for at sikre, at skabelonerne i modulet har det indhold, som de enkelte behandlere har brug for i hverdagen.

- Jeg kom med forslag, især ud fra at jeg har arbejdet med mit eget system i forhold til akkreditering, da jeg lige er blevet akkrediteret, fortæller Mariann Krogh, som for nylig er blevet akkrediteret af IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet.

Korte tjeklister med ja/nej

I det nye modul er der taget højde for, at det administrative skal fylde mindst muligt. Derfor er det bygget op med en række skabeloner og tjeklister, der er lavet så enkle som muligt:

- Korte tjeklister, hvor du hurtigt kan svare ja/nej og punkter, hvor du bare kan vælge ’i let grad, ’i nogen grad’ eller ’i svær grad’. Mit første kriterie var, at det skal tage så kort tid som muligt, for vi har mange administrative opgaver, som vi jo ikke får løn for. Programmet er blevet meget fleksibelt i og med, at du kan vælge til og fra, som du vil og rette felter til.
Dokumentationsmodulet gør mange ting nemmere og sparer tid, siger Mariann Krogh.

Sikrer at du lever op til krav

- Den store forskel er, at du slipper for selv at skulle huske det hele - som du ellers skal, hvis du fx skriver i et Word-dokument. Når jeg bruger skabelonerne og går igennem alle, så sikrer de, at jeg får alt med og lever op til det hele. Det letter mit arbejde, også i forhold til akkrediteringskrav, som lige nu fylder meget for os psykologer.

Du kan være til stede

- Modulet hjælper mig samtidig med noget af det allervigtigste: at være til stede og skabe en god kontakt til klienterne. Det administrative fylder mindre. Jeg oplever, at det fx er helt upassende og grænseoverskridende for klienter, når du i første session skal lægge ud med at stille et helt batteri af spørgsmål om alkoholvaner mv. Spørgsmål og informationer, som akkrediteringen kræver, at vi informerer klienten om, forklarer Mariann Krogh.

- Men det undgår du med det nye modul, der giver bedre mulighed for at starte med at lytte til det, klienten har på hjerte, og du kan lettere håndtere det administrative henover de første sessioner.

Alt er samlet på klienten

- Nyt er, at jeg kan lægge filer ind, så alt er samlet på klienten, siger Mariann Krogh og tilføjer:
- Når jeg har klienter over flere år, hvor jeg skriver en del journalmæssigt, er det en stor fordel at kunne samle det et sted. Jeg laver desuden tests og udredninger i sager for Forsvaret og Politiet, og det er smart, at jeg lige kan scanne materialet og få det med ind på klienten.

- Selvfølgelig tager det tid at sætte sig ind i alle de funktioner, der er, men det opvejes af fordelene. Og jeg kan høre på mine kolleger, at der er flere nu, der gerne vil have systemet, fordi EG ClinicCare lever op til de krav, der er til os i dag, siger Mariann Krogh.

Kontakt EG ClinicCare og hør mere

Bliv ringet op

Ring til os

+45 7260 2975

Vi har åbent

Åbningstider

Mandag: 08:00 - 16:00 Tirsdag: 08:00 - 16:00 Onsdag: 08:00 - 16:00 Torsdag: 08:00 - 16:00 Fredag: 08:00 - 12:00 Lørdag: Lukket Søndag: Lukket

Skriv til os

salg.healthcare@eg.dk

Psykolog Fyn v/Mariann Krogh

Relateret produkt