Kundereference

norm-teknik as

Microsoft Dynamics NAV hjælper norm-teknik med at excellere trods et stigende pres fra konkurrenter og kunder. ERP-systemet har givet den lille produktionsvirksomhed større konkurrencekraft og øget omsætning. 

Se video: Microsoft Dynamics NAV giver norm-teknik et forspring

norm-teknik øger konkurrencekraften med Microsoft Dynamics NAV

 

En operation, der førhen tog en uge for vores virksomhed, kan vi nu gøre på én time! Henrik Paaske, IT-chef, norm-teknik


Jagten på selv den mindste optimering 

”For os som mindre virksomhed er det meget vigtigt at jagte enhver mulighed for at komme foran vores konkurrenter,” lyder det fra norm-teknik’s IT-chef, Henrik Paaske.

Den sønderjyske virksomhed er trods sin lille størrelse med blot 11 medarbejdere førende inden for produktion og salg af norm- og specialdele til værktøjsindustrien.  

Jagten på selv den mindste optimering førte for to år siden til en udskiftning af norm-teknik’s ERP-system. De udskiftede det, fordi det tidligere var blevet for gammelt, ligesom kunderne også blev ved med at stille større og større krav til produktionsvirksomheden. Krav, der kun kunne imødekommes med et nyt, lettilgængeligt og fuldt opdateret ERP-system. 

Derfor købte norm-teknik Microsoft Dynamics NAV, der er et enkelt og fleksibelt ERP-system. Det hjælper med at effektivisere de processer, der vedrører en virksomheds administration, forsyningskæde og daglige drift. 

Det er hurtigt at implementere, nemt at konfigurere og enkelt at anvende. Kort sagt løfter Microsoft Dynamics NAV små og mellemstore virksomheder op på næste niveau og hjælper dem med at realisere deres fulde potentiale.
 

Vi valgte Navision, og vi valgte at gå hele vejen. Vi fik helt nyt hardware og software. Det fungerede stort set fejlfrit fra starten. Henrik Paaske, IT-chef, norm-teknik


 

NAV sparede en medarbejder og øgede omsætningen   

Skiftet til Microsoft Dynamics NAV har givet en økonomisk gevinst, da produktionsvirksomheden har sparet en medarbejder og øget omsætningen. 

Det har også gjort det muligt for norm-teknik’s kunder som fx LEGO, Grundfos og Danfoss at have deres egen adgang til webshoppen med kundernes unikke varer samt et fjernlager hos den lille virksomhed. 

På den måde kan norm-teknik forproducere i større mængder, hvilket sænker virksomhedens produktionsomkostninger betydeligt, ligesom det også har givet flere nye kunder.  

Det nye ERP-system giver også norm-teknik’s endnu bedre overblik over deres muligheder for at optimere sig. De kan nu trække data ud fra databaserne og lave statusrapporter på stort set alle dele af virksomheden. 

Rapporterne viser nemlig, hvor norm-teknik skal satse mere, hvilke kunder de kan hjælpe bedre, og hvilke områder i forretningen de skal have mere fokus på i fremtiden. 

”Det er nogle helt store, nye muligheder, vi har fået med det her system,” slutter norm-teknik's IT-chef, Henrik Paaske.