Kundereference
Herning Folkeblad
Digital transformation gør det muligt for Mediehuset Herning Folkeblad at skabe nye ideer og forretningsmuligheder efter mediebrugerens ønsker.
Digital transformation gør det muligt for Mediehuset Herning Folkeblad at skabe nye ideer og forretningsmuligheder efter mediebrugerens ønsker.
Mediehusene i Danmark konsoliderer sig i disse år. Det gør Mediehuset Herning Folkeblad også, men samtidig tager man i Herning-Silkeborg nu for alvor fat i den digitale transformation, og bruger den som løftestang til at lægge produkter, processer og forretningsmodeller om til nye formater.
Vi ser en tendens i, at den individualiserede brugeroplevelse får mediebrugerne til at vende tilbage til vores indholdssites.Alex Nielsen, administrerende direktør, Mediehuset Herning Folkeblad
Processen for den digitale transformation sker i samarbejde med EG Digital Solutions, der kender til Herning Folkeblads DNA og samtidig råder over knap 100 digitale konsulenter på området. EG har samarbejdet med Mediehuset gennem 15 år med levering og udvikling af ERP-systemet.
For Mediehuset Herning Folkeblad er udfordringer lige nu de samme, som gælder for mediehusene i resten af verden: Oplagstallene på de fysiske medier er vigende, den primære indtjening kommer dog fortsat fra disse selvsamme fysiske medier, og de nye digitale produkter er endnu ikke blevet hverken lønsomme for medievirksomhederne eller attraktive nok for brugerne.
Det er med andre ord bydende nødvendigt med digital innovation, og der skal fart på: Øvelsen er at skabe en digital forretningsmodel, som skaber digital betalingsvillighed, og som tager højde for både de nye og de ældre generationers digitale adfærd og forandrede forventninger til relevans. Samtidig handler det om at finde fodfæste og indtjeningsniveau på den fysiske forretningsmodel.
Vi skeler en del retail-markedets erfaringer med at tilbyde personaliserede slutprodukter ved at arbejde med omni-channel og analytics.Alex Nielsen, administrerende direktør, Mediehuset Herning Folkeblad
Hvis forretningsmodellen i fremtiden ikke udelukkende skal være baseret på en daglig papiravis i postkassen hos forbrugerne, er spørgsmålet, hvad den så skal bestå af. Svaret ligger sandsynligvis i de mange digitale kontaktpunkter, som mediehuset allerede har med forbrugerne. Derfor tager Herning Folkeblads digitaliseringsprojekt udgangspunkt i en dybdegående analyse af de eksisterende brugerdata og datakilder.
"Digitaliseringen har gjort det tydeligt, at vi som medievirksomhed er underlagt markedsmekanismerne. Vi ser en tendens i, at den individualiserede brugeroplevelse får mediebrugerne til at vende tilbage til vores indholdssites. Vi ønsker at levere et produkt, der også i den digitale kontekst, gør læserne så begejstrede, at de er betalingsvillige for køb af vores indhold og herefter bliver vores bedste ambassadører. Derfor skeler vi en del til de erfaringer, der er gjort på eksempelvis retail-markedet, hvor der arbejdes med omni-channel og avancerede datamodeller for at opnå et personaliseret slutprodukt," siger Alex Nielsen, administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør i Mediehuset Herning Folkeblad.
De fleste medier arbejder allerede med ambassadør-tanken i form af kundeklubber og særlige fordele for deres abonnenter, men også disse koncepter skal optimeres i en digital kontekst og kræver en systematisk tilgang for at bære frugt. For Mediehuset Herning Folkeblad handler det lige nu om at kigge hele forretningsmodellen og produktet efter, så man fortsat kan leve af og leve for formidling af lokale nyhedshistorier. Her har Alex Nielsen allerede et godt bud på, hvad mediehuset skal lykkes med:
"Vores særlige styrke er, at vi som ingen andre kan levere de lokale nyheder her på egnen, og den forbindelse til medieforbrugerne skal vi fastholde i fremtiden. Og lige netop her ser jeg digitaliseringen som en naturlig fortsættelse af vores nyhedsarbejde igennem de seneste 150 år. Hvis vores medier med afsæt i den lokale forankring kan levere den foretrukne, digitale indgang til nyhedsstrømmen, har vi et stort potentiale, og vi vil lokalt kunne konkurrere på højde med de sociale medier og andre mediegrupper," siger Alex Nielsen.
Med denne tankegang skal kerneydelsen – formidlingen af det lokale redaktionelle stof – således forblive den samme, det skal blot stilles til rådighed for medieforbrugeren på nye måder.
Den digitale strategi giver Mediehuset Herning Folkeblad et værktøj, der samler informationer fra datakilder, og gør det nemmere at skabe nye ideer og forretningsmuligheder efter mediebrugerens ønsker. Opgaven er at få brugerne til at komme oftere, bliver længere, betale for indholdet, og selvsagt komme igen. Alt fordi relevansen bliver højere.
Det kræver naturligvis viden om læserne, men det kræver også indsigt i data. Derfor bliver de eksisterende brugerdata analyseret, så eksempelvis nyhedsbreve og nyhedsvisningen på tværs af platforme kan sættes sammen på mere individuelle måder.
"Før ville man segmentere på alder, køn og bopæl, hvilket kan være udmærket, men det er nødvendigt at gøre op med den traditionelle segmenteringstanke, hvis man ønsker at arbejde med personalisering. Så kræver det kunstig intelligens, der når langt tættere på en egentligt personalisering af indholdet. Vi gør det allerede for kundeklubberne på retail-markedet, og for Herning Folkeblad skal det nu være en integreret del af den digitale produktportefølje," siger Villy Gravengaard, seniorrådgiver og direktør hos it-leverandøren EG.
Som Mediehusets it-leverandør gennem 15 år kender EG Mediehuset Herning Folkeblad og mediebranchen godt. For direktør Villy Gravengaard er det naturligvis en fordel i en digital omstillingsproces som denne, men det kræver også, at det kombineres med indsigt i data og digital forretning. Han understreger, at opgaven for EG som it-leverandør ikke længere blot er at levere et ERP-system, men at sikre en samlet digital forretningsunderstøttelse, der passer til konkurrencesituationen. Også i Herning har man store forventninger til samarbejdet:
"Vi har valgt EG som samarbejdspartner til vores digitale innovation, fordi de i forvejen kender vores branche rigtig godt, og ikke mindst fordi de også kender andre brancher godt og kan se sammenhængene på tværs. Derudover har det betydet meget for os, at vi har en leverandør, der har alle kompetencerne i samme konsulenthus. På den måde vil der aldrig opstå tvivl om, hvem der har ansvaret for fremdrift og resultat," siger Alex Nielsen.
Mediehusene i Danmark konsoliderer sig i disse år. Det gør Mediehuset Herning Folkeblad også, men samtidig tager de nu for alvor fat i den digitale transformation, og bruger den som løftestang til at lægge produkter, processer og forretningsmodeller om til nye formater. Og den individualiserede brugeroplevelser får mediebrugere til at vende tilbage til deres indholdssites.
Mediehuset Herning Folkeblad arbejder for at skabe lokalnyhedsdækning og debat samt at udlodde overskud til gode formål på lokalegnen. Mediehuset består af mange forskellige lokale medier, herunder dagbladene Herning Folkeblad og Midtjyllands Avis, 11 ugeaviser, 4 lokalradioer bl.a. Radio M og Radio Silkeborg, 5 digitale nyhedssites herunder aoh.dk og mja.dk. Mediehuset driver hertil en større foredragsvirksomhed, et distributionsselskab og reklamebureauet Konceptas.