Kundereference

Danske Fagmedier

Integration sikrer overblikket i hverdagen hos Danske Fagmedier.

Danske Fagmedier

Vores abonnementsløsning er nem, smart og brugervenlig. Trine Rosenkvist, abonnementschef, Danske Fagmedier

 

Danske Fagmedier benytter i dag én samlet it-løsning, der sikrer det fulde overblik over annoncer og abonnementer. Det har givet både et målrettet og koordineret annoncesalg og en meget brugervenlig abonnementsadministration.

Transportmagasinet, MesterTidende, Motormagasinet og Licitationen er nogle af de mange fagblade, som Danske Fagmedier udgiver. Ud over de trykte udgaver har hvert medie sin egen webportal med aktuelle branchenyheder og reportager, ligesom de dagligt sender nyhedsmails til mange tusinde modtagere.

Tidligere havde Danske Fagmedier en lang række forskellige systemer, der ikke var integrerede. Det krævede mange manuelle processer, og ofte manglede medarbejderne det totale overblik. Derfor var det afgørende at finde en erfaren samarbejdspartner med brancheindsigt.

 

Vores valg faldt på EG Medie, der har rigtig mange referencekunder på markedet. Det er en klar fordel, at de har stort fokus på og mange års erfaring med mediebranchen, så de ved, hvilke krav og behov der er i en virksomhed som vores, udtaler it-chef Søren Gundel, Danske Fagmedier.

 

Baseret på Microsoft Dynamics NAV

EG Medies brancheløsninger Subscription Magazines og Advertising er begge baseret på Microsoft Dynamics NAV og er implementeret hos mere end 50 mediehuse. Mens Subscription Magazines styrer abonnementer og abonnenter, håndterer Advertising annoncer og annoncører.

Danske Fagmedier benytter i dag begge brancheløsninger, og det er især sammenhængen med Microsoft Dynamics NAV og dermed tilgængeligheden af alle data, der giver et komplet overblik og optimerer de daglige procedurer.

 

Nem, smart og meget brugervenlig

Med Subscription Magazines er alle relevante informationer om abonnenterne til rådighed. Der er direkte adgang til alle stamdata såsom gentegninger, udløb af aftaler, leverings- og betalingsadresser, kampagnepriser samt kontakt- og kampagnehistorik.

"Vores abonnementsløsning er nem, smart og meget brugervenlig med alle oplysninger samlet ét sted. Det betyder, at vi kan give vores eksisterende og potentielle abonnenter den service, de forventer, fordi vi hurtigt og præcist kan ændre abonnentens stamdata. Vi kan dermed handle ud fra de tilgængelige oplysninger, i det øjeblik vi er i kontakt med kunden. Og det sparer os for en masse tid i vores abonnementsadministration", siger abonnementschef Trine Rosenkvist.

 

Effektivt salgsværktøj

Det vigtigste værktøj for annonceafdelingens 12 salgskonsulenter hos Danske Fagmedier er annonceløsningen. Advertising effektiviserer nemlig deres salgsarbejde, da det holder styr på alle opgaver fra start til slut.

"Vores annoncesalg er både målrettet og koordineret. Sælgerne arbejder i et CRM-modul på skærmen, der giver et komplet overblik over kunder, emner, opfølgning, kampagner og mersalgsopgaver. Det hele er samlet i ét og samme overskuelige skærmbillede", fortæller salgskoordinator Annemette Sørensen.

"Med Advertising skal vi ikke bruge tid på at indhente oplysninger flere steder. I CRM-modulet har vi adgang til alle data om hver enkelt kunde, ligesom vi med få klik nemt kan udskrive både tilbud og kontrakter til kunderne direkte fra systemet", fortsætter Annemette Sørensen.

 

Værdifuld indsigt og viden

Advertising har også mange værdifulde rapport- og analysemuligheder. Hos Danske Fagmedier benytter man blandt andet salgsanalyser til at definere de fremtidige indsatsområder og opstille nye interne salgsmål i annonceafdelingen.

 

Vi kan altid se, i hvilken retning salget bevæger sig. Ved at sammenligne de enkelte kunders indrykninger i forskellige perioder kan vi hurtigt følge op. Og det overblik ville vi ikke have haft uden vores it-løsning, Slutter Annemette Sørensen.

 

Se vores andre cases - Aller Tryk

Se vores andre cases - Bornholms Tidende