Sporede værktøjet, der blev stjålet
Hos Benny Johansen og Sønner mærker de tydeligt tendensen til, at der sker flere og flere værktøjstyverier fra håndværkerbiler og på byggepladser:
"Tre indbrud har vi haft, og vi ser en stigning, især det seneste halve år. For nylig dukkede noget af vores stjålne værktøj op i Tyskland og noget i Rødbyhavn", fortæller Allan Nielsen.
"Værktøjet kunne spores, fordi vi bruger den digitale værktøjsstyring EG TraceTool, der afslørede, at det var vores værktøj".
Dyrt når montørbiler bliver ribbet
"Det er især vores montørbiler, der bliver stjålet fra og især det dyre elværktøj. Vi er over 80 medarbejdere, de 60 er montører" fortæller Allan Nielsen.
"Jeg indkøber typisk værktøj for omkring 42.000 kroner, når vi har en ny medarbejder, der starter. Det drejer sig om mange penge, når der er indbrud. Med hensyn til politi og forsikring kan det være en stor hjælp, at du har værktøjsstyring og kan dokumentere, hvad der er stjålet".
Mærk værktøjet - det har en præventiv virkning
"Det bedste er, at det har en præventiv virkning, når du mærker værktøjet", siger Allan Nielsen.
"Jeg registrerer vores værktøj i EG TraceTool, sætter en QR-kode på og graverer også BJS i værktøjet. Vi har billeder og serienumre registreret i systemet og har mærket batteriværktøj og større maskiner.
Man kan også vælge værktøj, der har en sporingsenhed indbygget, og du kan også bruge DNA-spray. Eller male på værktøjet med bestemte farver.
Så mit råd er: Du skal gøre flere ting på én gang for at sikre firmaets værktøj".
Enkelt at lave rapporter
"Det er meget smart, at vi kan lave rapporter, det bruger vi også EG TraceTool til. Det har mange muligheder.
Der er helt klart kommet styring på vores værktøj med EG TraceTool – hvem, der har hvad, så man ikke skal lede efter værktøj.
Når folk glemmer at aflevere noget tilbage, er det nemt at tage fat i dem og få det i orden, så andre kan bruge det. På pladserne kan man også overlevere mellem hinanden, det er også ret smart", siger Allan Nielsen, der er lager- og indkøbsansvarlig i Benny Johansen & Sønner A/S.