Kundereference

B&C Textiler

EG’s iPad-app revolutionerer salgsarbejdet.

Sælgerens nye mobile værktøj

Vi lever jo af livsstil, og det forpligter til at bruge de løsninger, der er oppe i tiden. Med den nye iPad-app får vi meget nemmere ved at åbne døre hos nye kunder. Rene Toft, direktør, B&C Textiler

 

EG A/S har netop lanceret den første iPad-app, som er specialudviklet til sælgerne i mode- og tekstilbranchen. Ifølge B&C Textiler A/S, der lagde ud med at købe 20 licenser, medfører løsningen store forbedringer inden for såvel præsentation og kundeservice som ordrehåndtering, rapportering og lagerstyring.

”EG’s nye iPad-appløsning er helt klart fremtiden”, fastslår direktør Rene Toft, B&C Textiler, der fulgte testfasen tæt og var blandt de første til at købe licenser. ”Vores sælgere er meget begejstrede og synes, at det er en fantastisk god idé. Kunden får en betydeligt mere lækker præsentation af varerne, og sælgeren kan nemt tjekke lager-beholdningen og afgive ordren ude fra kunden. Og på hovedkontoret vil vi altid være fuldt opdateret på frontaktiviteterne over hele verden.

 

For os var EG’s iPad-timing desuden helt perfekt. Vi slap for at skulle opgradere og udskifte alle vores bærbare salgs-pc’er og fik i stedet en betydeligt nemmere og mere elegant løsning.

 

Betjening af appen lært på 5 min.

En af de ting, man først bemærker ved den nye iPad-løsning, er, hvor let den er at gå i gang med. iPad’en og programmet starter op i løbet af ingen tid, og brugerfladen er direkte indbydende. Man får simpelthen lyst til at surfe rundt og finder også forbavsende nemt det, der er relevant.

 

Optimeret kundeservice – på stedet

iPad-appen byder desuden på nogle markante fordele inden for kundestatistik og ordrestyring. Selv om sælgeren er på farten, kan han til enhver tid tjekke samtlige oplysninger om kunder og varer i virksomhedens database. Søgefunktionen finder lynhurtigt de informationer, der er behov for.

Som forberedelse til et besøg kan sælgeren fx tjekke salgsstatistik og besøgsrapporter og se, hvad kunden har købt de seneste gange, om betalingen er faldet til tiden osv. Under selve besøget kan han straks svare kunden på, om en bestemt vare er på lager, og hvornår den evt. kan leveres. Ordrer lægges direkte ind i hovedsystemet fra iPad’en, og varerne er reserveret, i samme sekund sælgeren trykker på knappen. Samtidig kan hovedkontoret følge slagets gang i realtid og have total kontrol over lagerbeholdning og nye bestillinger.

 

Læs casen her